kærlighed

Scoreguide: Kender du spillereglerne?

Af Stine Kærsgaard 16. december 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du styr på, hvordan man scorer? Ellers kan du blive klogere her!

Det er altså ikke altid lige nemt at blive klog på, hvordan man gør et godt indtryk på en fyr, som man godt kan lide. Og det er SLET IKKE nemt at blive klog på, hvordan du får ham på krogen og scorer ham.

Læs også: Guide: Giv ham et hot kys

Hvis du har set dig lun på en sød fyr, kan vores mini-scoreguide (forhåbentlig) give dig svar på de scorespørgsmål, som du brænder mest inde med. Tjek dem ud i galleriet her:

Scoreguide:Kenderduspillereglerne?

Hvis du har set en sød fyr på skolen, til sport eller til en fest, så prøv at få øjenkontakt med ham og hold så blikket i lidt længere tid, end du normalt ville gøre. Når du har fanget hans blik, så send ham et lille smil. På den måde ved han, at du har en interesse i ham.
Sender fyren dig et smil tilbage, så kan du prøve selv at tage kontakt. Hvis du ikke har lyst eller mod til at gå over til ham, så kan du i stedet prøve at opspore hans nummer eller at finde ham på Facebook. Hvad, du kan skrive i første besked, er meget afhængigt af, hvor du har mødt ham, og om du kender ham i forvejen. Går han i din klasse, kan du måske skrive og spørge, om noget skolerelateret for at starte samtalen. Kender du ham ikke, kan du præsentere dig selv, gøre opmærksom på, hvor du har set ham, og spørge, om han kunne have lyst til at ses en dag. Hvis du tænker, det er alt for grænseoverskridende, kan du også bare blive ved med at sende ham blikke, hver gang du ser ham – så er du måske heldig, at han på et tidspunkt skriver til dig.
Beslutter I jer for at mødes, er det en god idé, at det er et offentligt sted første gang. På den måde kan I begge slippe hurtigt væk, hvis det viser sig, at jeres kemi er ikke-eksisterende. Kakao på en hyggelig café eller en gåtur er gode bud. Er kemien rigtig god, kan du jo sige, at du fryser, og så kan det måske være, du er så heldig (hvis fyren altså er en gentleman) at blive holdt lidt om.
Hvis I kender hinanden, har I jo masser af emner at tale om. Og gør I ikke, har I faktisk også masser af ting, som I kan snakke om! Spørg ham om, hvad han kan lide at lave, hvem hans venner er, spørg ind til hans familie, snak om film, musik, ferier og fortæl sjove historier fra dit eget liv. Hvis du på forhånd har stalket ham, så pas dog på med ikke at komme til at afsløre det alt for meget ved at sige: ”Ah ja, det har jeg set på din Instagram”. Sorry, men det kan nogle gange blive lidt kikset.
Som udgangspunkt er ekskærester et totalt ’no go’, når det kommer til taleemner. Det er også dårlig stil at bagtale andre, da det sætter dig i et ret skidt lys! Nogle fyre kan også blive skræmte over for intime og underlige detaljer om dig og dit liv, så dem kan du med fordel vente med, til han kender dig bedre og elsker dig for den, du er.
Er stemningen bare virkelig god, kan det måske være, at I får lyst til at kysse hinanden. Der er ingen regler for, hvem der skal kysse først – det kommer helt an på så mange ting. Det er dog en god idé først at få øjenkontakt og så langsomt bevæge sig henimod hinanden, så ingen bliver forskrækkede.
Åh, hele det der hvem-skal-skrive-først-halløj, er jo bare totalt belastende. Hvis du synes, at jeres møde har været hyggeligt, og du kan lide ham, så fortæl ham det gerne i en sms. Vent dog gerne lidt, da det godt kan virke lidt desperat at skrive lige efter, I har sagt farvel til hinanden.
Hvem skal skrive efter mødet?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs mere om

MestLæste