Krop & Sind

Sådan scorer du den generte fyr

Af Luise Gregersen 1. oktober 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du blevet lidt vild med en fyr, der er stille og genert? Så har vi de flirtetips, der gør ham din.

Hjælp, hvordan flirter man med en dreng, der er genert? Det kan godt være lidt svært at få gang i en flirt med en stille og genert fyr, fordi det ikke ligger til hans personlighed at være udadvendt og snakkesalig.

Læs også: Scor ham efter hans type

Men med et par smarte tricks kan du sagtens få fingrene i den generte fyr. Læs her, hvordan du gør!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tag det første skridt
Hvis du er blevet lidt lun på en genert fyr, skal du ikke regne med, at han kommer til dig. Måske er du vant til, at det som regel er drengen, der tager det første skridt og skriver først, men med den generte fyr er det helt anderledes. Du er nødt til at vise
ham, at du er interesseret ved at tage det første skridt. Hvis han også er interesseret, er han højst sandsynligt vildt nervøs for at blive afvist, og derfor har han brug for et tegn fra dig.

Gå langsomt frem
Når det så er sagt, så er det mindst lige så vigtigt, at du ikke går for hurtigt frem med den generte fyr, når du først har taget det første skridt. Giv ham opmærksomhed og bekræftelse ved at smile sødt til ham eller starte en samtale med ham, men lad være med at gå alt for hurtigt frem med det samme. Giv ham lidt plads, så han har en chance for at reagere på din flirt.

Læs også: Hjælp! Jeg tør ikke snakke med mit crush

Spørg!
Generte fyre har tit vildt svært ved at finde på noget at sige. Hold samtalen i gang ved at spørge interesseret ind til de ting, han fortæller. Selv de mindste spørgsmål om hans liv, som, du måske synes, virker åndssvage, vil få ham til at føle sig mere tryg og tilpas i dit selskab.

Hold øje med hans kropssprog
Det kan være rigtig svært at aflæse den generte fyrs signaler, fordi han ikke siger så meget. Men faktisk kan du lure ham ved at aflæse hans kropssprog! Kropssproget er nemlig så underbevidst, at selv generte fyre har svært ved at skjule det. Kigger han væk, hver gang du kigger på ham, eller rykker han tættere på dig, mens I taler? Så er der gode chancer for, at han er lige så vild med dig, som du er med ham!

Tydhanssms’er

Hvis han skriver til dig for at lave en ny aftale kort tid efter, I har set hinanden, er han helt sikkert vild med dig! Skynd dig at svare, for han lyder da for nice!
Godmorgen og godnatbeskeder fra dit crush er et rigtig godt tegn! De viser, at du er det første han tænker på om morgenen, og det sidste han tænker på, inden han går i seng.
Hvis han er vildt langsom til at svare på dine sms’er, uden han kan give dig en ordentlig grund, så er han nok, ligesom mange andre drenge, vildt dårlig til at sms’e. Lige så snart han har travlt, glemmer han tid og sted (og dig). Det behøver ikke at betyde, at han ikke kan lide dig, men hvis det fortsætter, er det helt okay at fortælle ham, at det går dig på.
Fyre har tit rigtig svært ved at finde ud af, hvad de skal skrive. Hvis han bare sender et ord og en sød emoji, så er det sikkert fordi, han ikke ved, hvordan han skal få startet en samtale med dig. Det eneste, han ved, er, at han gerne vil i kontakt med dig. Nurh!
Hvis du gang på gang sender ham en halv roman med søde ord, og han svarer igen med enstavelsesord, så er det altså lidt tarveligt. Enten er han ikke vild nok med dig, eller også tænker han sig bare ikke om. Uanset hvad skal du måske overveje, om han fortjener dine søde ord.
Det kan godt være lidt svært at give komplimenter ansigt til ansigt. Hvis han skriver søde ting til dig, i stedet for at sige dem direkte til dig, så betyder det sikkert, at han er lidt genert, selvom han rigtig godt kan lide dig.
Hvis han gang på gang aflyser uden at give dig en ordentlig grund, så er det på tide at give slip på ham! Han fortjener ikke din tid og dine søde tanker. Find en, der holder jeres aftaler, og som sætter pris på, hvor sød og kærlig du er.
Hvis han aldrig svarer, så er det nok et vink om, at han ikke er interesseret. Det er vildt tarveligt, at han ikke bare siger det lige ud, men det er der desværre mange fyre, der er dårlige til. Øv!

Læs mere om

MestLæste