menstruation
Menstruation

Teen-drenge hjælper piger med menstruation

Af Marie Søndergaard 30. maj 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
High five til de drenge, der har fundet på det her! Læs hvad de gør for deres medstuderende, der har menstruation.

De fleste piger, som har fået deres menstruation, kender frygten for, at man begynder at bløde uden at have tamponer eller bind i nærheden! Det vil en gruppe drenge på en skole i Connecticut i USA nu hjælpe med. De har nemlig startet en indsamling, så der kan være gratis bind og tamponer til alle pigerne på skolen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tag testen: Hvor meget ved du om menstruation?

- Vi læste en artikel, hvor der stod, at 86 procent af alle kvinder har fået deres menstruation uden at have de nødvendige bind eller tamponer ved hånden. Den her kampagne skal sætte fokus på behovet for gratis tamponer og bind på toiletter uden for hjemmet – herunder på skolen, siger en af drengene fra Kiyama Movement, som drengene er medlem af, til New Haven Register.

Læs også: Din første menstruation i gif'er

Gruppen består af 15 drenge og udover at arbejde for at hjælpe menstruerende piger og kvinder, har de også en anden agenda på dagsordenen.

- Det her er en mulighed for os unge mænd at formindske uligheden mellem mænd og kvinder. Vi er meget stolte af det, vi gør, siger drengene.

Det kan de også virkelig være! Sej kampagne!

Herunder kan du læse om menstruation gennem tiden!

Menstruationgennemtiden

De gamle romere var bange for menstruerende kvinder, for de trode, at det betød, at de var en heks.
I gamle dage blev kvinder med menstruationssmerter sendt til psykiater, fordi man mente, at kroppen udstødte ens femininitet.
I middelalderen brændte man tudser og puttede asken i en pose, man havde tæt på sit underliv, hvis man havde voldsom blødning.
Det var først i 1831, at en fransk læge fandt ud af, at menstruation havde noget at gøre med ægløsning.
Menstruationsblod er blevet brugt som en kur for eksempelvis epilepsi og hovedpine.
I nogle kulturer har man engang ment, at et foster blev skabt af gammelt, størknet menstruationsblod.
De gamle grækere brugte en form for tampon, der blev lavet af stof omkring et stykke træ. Det lyder ret smertefuldt!
I gamle dage troede franskmændene, at man kunne risikere at føde et monster, hvis man havde sex under sin menstruation.
I 1800-tallet mente man, at menstruerende kvinder ødelagde maden, så smør ikke ville stivne, og hamburgerryg ikke ville salte.
Under Første Verdenskrig brugte kvinder bandage i trusserne, når de havde menstruation. Senere blev bind in.

MestLæste