Tampon
Helbred & balance

5 ting, der sker, hvis du ikke skifter tampon

Af Redaktionen 16. november 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du bruger tampon, ved du sikkert, at du skal skifte den efter højst seks timer. Men hvad sker der, hvis du glemmer at skifte tampon?

Har du prøvet at lade en tampon sidde lidt for længe? Så er du sikkert blev meganervøs, fordi du har hørt, at man ikke må lade en tampon sidde længere end seks timer. Men hvad sker der egentlig med din skede, hvis din tampon sidder længere, end den må? Det kan du læse om her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det sker der, når du ikke skifter tampon:

Din skede bliver tør
Det største problem (og det første du mærker, hvis din tampon har siddet for længe) er faktisk tørhed i skeden. Det kan godt være ubehageligt – og gøre lidt ondt – hvis du er blevet tør. Den bedste måde at kurere det på er at skifte tamponen ud med et bind og holde pause fra tamponerne i et par dage. Så skal din skede nok blive helt normal igen.

Du lugter
Menstruationsblod i sig selv lugter ikke – først når det kommer i kontakt med bakterier. Der danner sig flere og flere bakterier, jo længere du har tamponen i. Så det kan godt komme til at lugte ret meget, hvis du ikke får den skiftet jævnligt.

Læs også: Hvordan bruger jeg en tampon?

Du får ekstra udflåd
Når en tampon er fyldt, kan den jo godt begynde at lække lidt. Så hvis du får noget brunligt udflåd, imens du har en tampon i, er det på tide at skifte den.

Du kan få en infektion
Har du hørt om TSS? TSS står for Toksisk Shock Syndrom og er en sjælden sygdom, der i værste fald kan være dødelig. TSS opstår, når en tampon har siddet i skeden så længe, at der har opbygget sig mange bakterier. TSS er ikke særlig udbredt, og du skal ikke være bekymret for TSS, hvis din tampon ”bare” har siddet nogle timer for længe. Har du glemt din tampon og kommet til at lade den sidde i flere dage? Så skal du opsøge din læge og være opmærksom på symptomerne på TSS. Symptomerne på TSS er høj feber, lavt blodtryk og hud, der ligner, at den er blevet overhældt med kogende vand.

Læs også: 10 spørgsmål, du ikke tør stille om din menstruation

Du kan være helt rolig
TSS er en alvorlig infektion, men du skal kun være bekymret, hvis du har glemt din tampon og ladet den sidde i alt for lang tid. Hvis du lader din tampon sidde nogle timer for meget, sker der ikke noget. Du oplever højst nogle af de øverste symptomer – lugt og tørhed – og det er også meget sandsynligt, at du slet ikke oplever nogle bivirkninger overhovedet. Meeen… skift den nu alligevel, ikke?

I galleriet kan du se, hvad din menstruation siger om din krop:

Detsigerdinmenstruationomdinkrop

Hvis dit menstruationsblod er meget rødt, betyder det, at du er lige i starten af din menstruation, og at du kommer til at bløde mere og kraftigere de næste dage. Så ved du, at du lige skal pakke et par ekstra bind eller tamponer i din taske.
Du får brunligt menstruationsblod, når din menstruation er ved at være slut. Det betyder, at du godt kan skifte til et tyndere trusseindlæg.
Hvis du har været vant til at skifte bind eller tampon tit og nu pludselig har en meget let menstruation, kan det betyde flere ting. Hvis du for nylig er begyndt at bruge p-piller, kan ændringen i dine hormoner sagtens betyde, at din menstruation bliver lettere. Men hvis du oveni ændringer i din lette menstruation har uforklarlige hovedpiner og humørsvingninger, er det en god idé, hvis du snakker med din læge. Piger med spiseforstyrrelse kan også have meget lette menstruationer.
Hvis din menstruation pludselig bliver meget mere kraftig end den plejer, skal du snakke med din læge. Lægen vil typisk tage en blodprøve for at finde ud af, om du har jernmangel. Jernmangel er nemlig en normal årsag til kraftig menstruation, men det er let at behandle med piller.
Det er normalt at have små klumper i sin menstruation på de dage, hvor man bløder mest. Det er fordi kroppens naturlige blodfortyndere slet ikke kan følge med, når du bløder meget. Du skal dog være særligt opmærksom, hvis du har mange klumper, der er større end en to-krone. Det nemlig være et tegn på, at du har Poly Cystisk Ovarie Syndrom (PCOS), der er en hormonel forstyrrelse, der kan behandles gennem din kost. Snak med din læge, hvis du synes der er mærkelige klumper i din menstruation.
Menstruationssmerter er sygt nederen, men det er også helt normalt – og slet ikke farligt – at have ubehagelige kramper i underlivet, når du bløder. Er dine menstruationssmerter så slemme, at du næsten ikke kan komme ud af sengen, når du har menstruation? Så snak med din læge. Sindssygt kraftige menstruationssmerter kan nemlig være et symptom på endometriose, der betyder at ens livmoderslimhinde sidder forkert. Endometriose kan i langt de fleste tilfælde behandles.

MestLæste