kærlighed

Jeg kender kun min flirt fra internettet

Af Stine Kærsgaard 27. april 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Shutterstock
Har du mødt en fyr på nettet, som du crusher lidt på? Få gode råd til, hvad du skal holde øje med, hvis du vil lære ham endnu bedre at kende.

Det bliver mere og mere normalt at finde sin kæreste på internettet, og det kan faktisk være en supergod måde at møde nye fyre på, hvis du er lidt genert af natur eller ikke er så god til at åbne dig op lige med det samme.

Læs også: Test: Har du styr på dit privatliv på nettet?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Der er dog også en risiko forbundet med at finde kærligheden på nettet. Reelt set ved du nemlig aldrig, hvem du chatter med. Selv om der er billeder, kan du aldrig være 100 procent sikker på, at fyren på billederne er den samme fyr, som ham der fører chatten. Der kan være en risiko for, at han er ældre, end han giver sig ud for at være, eller også lyver han måske om forskellige ting.

Læs også: Hvordan er det at være kærester?

Tænk dig derfor ALTID grundigt om, før du sender billeder af sted eller udleverer oplysninger om dig selv.

I galleriet har vi samlet syv ting, du som MINIMUN skal holde øje med samt tænke over, når du chatter med søde fyre på nettet.

Jegkenderkunminflirtfrainternettet

Når du chatter med din internet-flirt så oplys aldrig dit fulde navn (med mindre i altså har mødt hinanden på Facebook, hvor du i forvejen har skrevet dit efternavn), din fødselsdag, adresse, familiemedlemmers navne og så videre. Heller ikke selv om din internet-flirt spørger efter det – du kan altid sige, at du gerne vil vente med det, til I kender hinanden bedre eller har mødt hinanden i virkeligheden.
Ligesom at du aldrig må give personfølsomme oplysninger om dig selv og din familie, så må du heller ikke give for mange oplysninger, som kan medføre, at man kan finde frem til dig. Hvis du for eksempel fortæller din internet-flirt, at du spiller håndbold så undlad at give oplysninger om klubbens eller din træners navn. Der ligger rigtig mange oplysninger på internettet i dag, hvilket er skønt, men det betyder på den anden side også, at man hurtigt kan google sig frem til alverdens ting om andre mennesker.
Hvis han har givet dig sit navn, så stalk ham så meget du overhovedet kan: Facebook, Instagram, Twitter osv. Tjek også hvilke oplysninger og billeder, der kommer frem, hvis du googler hans navn.
Hvis du beslutter dig for at mødes med din internet-flirt, så kan det være en god idé at ringe op eller skype med ham inden mødet. På den måde får du en fornemmelse af, hvem han er og kan også ud fra det vurdere, om du stadig har lyst til at mødes med ham. Hvis du ringer op fra din egen telefon så ring fra hemmeligt nummer.
Det er også en god idé, at fortælle din mor eller far, at du har mødt en sød fyr på internettet – især hvis du gerne vil mødes med ham i virkeligheden. Hvis I skal mødes, skal dine forældre vide hvor og hvornår, I mødes, så nogle har tjek på, hvor du er.
Når I mødes, så aftal et neutralt sted, som ikke er hjemme hos ham eller dig. Det kan være en café eller et andet sted, hvor der er andre mennesker.
Han behøver slet ikke at være farlig! Så længe du ikke giver for mange oplysninger væk og passer på med hvilke billeder du sender, så kan det faktisk være virkelig hyggeligt med en internet-flirt.

Læs mere om

MestLæste