Du har mødt en sød fyr, og nu har I aftalt, at han skal komme hjem til dig, og I skal være alene sammen for første gang. Men hvad skal I så lave, og hvordan sikrer du dig, at daten kommer til at gå godt?

Den gode stemning
Det er vigtigt, at der er en god stemning, når I skal være sammen. Hvis I har aftalt, at han skal komme hjem til dig, så ryd op på dit værelse, tænd nogle lys, så der er en hyggelig stemning, og sæt eventuelt lidt musik på, så der ikke er musestille, hvis I ikke lige ved, hvad I skal snakke om.

Læs også: Playliste til drengebesøg

Vær dig selv
Selv om sikkert er meganervøs, så skal du være dig selv, når han kommer. Han skal jo gerne få et godt, men også rigtigt indtryk af, hvordan du er. Og så er det en god idé både at fortælle noget om dig selv, men også spørge ind til ham og lytte til, hvad han fortæller.

Hvad kan I så lave?
Hvis du gerne vil undgå, at der bliver en pinlig tavshed, når I er sammen, så er det rart at have nogle ideer klar til, hvad I kan lave sammen. Her får du nogle ideer:

• I kan selvfølgelig se en film sammen. Det kan både være en sød eller sjov film, og hvis du vil have ham til at holde om dig, så kan I se en film, der er lidt mere uhyggelig.

• Det er altid sjovt at spille, så det er en god idé, hvis I keder jer. Har du Wii, så kan I sikkert hygge jer og grine meget over det, og Guitar Hero er også rigtig sjovt!

Læs også: Hvad kan man tale med drenge om?

• Det er megahyggeligt at lave mad sammen, men det kræver selvfølgelig, at dine forældre ikke står i køkkenet ved siden af, for så kan det altså godt blive lidt akavet.

• Det er altid godt med nogle snacks eller måske en lækker smoothie. Så kan I hygge jer med det til at starte med, mens I kommer i gang med at snakke.

• Foreslå ham, at I går en tur. Det kan være ret romantisk, og så kommer der heller ikke en pinlig tavshed, fordi der er lyde fra naturen, trafikken og andre mennesker.

• Hvis I begge to kan lide at dyrke sport, så er det helt sikkert det, I skal gøre. I kan cykle en lang tur sammen eller måske tage ud os se en håndboldkamp sammen. Så kan I jo hygge jer bagefter.

Herunder kan du læse om fem dates, han vil elske!

5 dates han vil elske