Hvis du lige har fået en kæreste, så vil du sikkert gøre alt for at være en god kæreste. Men du vil sikkert også gerne gøre et godt indtryk på hans venner, så de accepterer dig og synes godt om dig. Her får du nogle råd til, hvordan du bliver ven med hans venner:

Vær åben over for at møde dem.
De er jo nysgerrige efter at se, hvem du er, og hvis de skal synes godt om dig, så må du også være åben over for at møde dem.

Tag testen: Hvilken type kæreste skal du have?

Lad vær med at bestemme over din kæreste
Hvis du forsøger at bestemme over din kæreste eller er streng over for ham, så kan du være stensikker på, at han siger det til sine venner. Og så får de sikkert ikke det bedste indtryk af dig.

Lad dem være alene
Hvis din kæreste er sammen med sine venner, så lad vær med at ringe og sms'e til ham hele tiden. Hans venner kan godt synes, at det er vildt irriterende, hvis du hele tiden forstyrrer dem.

Vis at du er interesseret i dem
Du skal selvfølgelig ikke prøve at score din kærestes venner, men du må gerne vise, at du er interesseret i dem. Spørg ind til dem og fortæl også om dig selv, så I kan lære hinanden at kende.

Læs også: Hjælp! Min kæreste er på ferie

Inviter dem med
Både din kæreste og hans venner vil sikkert synes, at det er fedt, hvis du inviterer hans venner med engang imellem. Hvis I for eksempel skal i biffen en dag, så kan du jo spørge, om hans venner vil med. Det vil helt sikkert vise dem, at du godt kan lide dem.

Gør dem også til dine venner
Du kan jo tilføje dem på som venner på Facebook, så du viser dem, at du godt kan lide dem. Og hvis du møder dem på gaden, skal du selvfølgelig også hilse på dem og måske snakke lidt med dem.

Vær ikke for kæreste-agtig
Når drenge er sammen, så kan de godt spille lidt sejere, end de i virkeligheden er. Hvis din kærestes venner er der, når du er sammen med ham, så må du altså ligge lidt af det der nusse, kysse og kramme fra dig. Prøv i stedet at være lidt mere cool sammen med dem.