Krop & Sind

10 sms’er du kan sende til ham den søde

Af Stine Bødker Nielsen 16. januar 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Flirter du lidt på sms med ham den søde? Eller vil du gerne i gang? Så tjek lige de her tips og få inspiration til, hvad du kan skrive!

Det er meganice at få en sms fra sit crush! Det kildrer i maven, så snart mobilen bipper, og du kan slet ikke lade være med at smile, når han skriver noget sødt. Nogle gange kan det bare godt være lidt svært at finde på noget sødt at skrive, så I kan få gang i sms'erne - derfor har vi samlet ti forslag til, hvad du kan skrive:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: 6 sikre flirteråd på sms

1. Vis, at du tænker på ham, selv om I ikke er sammen: "Hey søde :) Tænker på dig…"

2. Falder du over et sjovt billede, kan du sende det til ham i en mms: "LOL".

3. Du kan sende et link til et megasjovt YouTube-klip eller en vildt god sang fra et band, du ved, han kan lide. Prøv for eksempel at skrive: "Hey XXXX, har du set den her? Kom til at tænke på dig! XD".

4. Drenge elsker ros, så prøv det i sms'en: "Vildt seje sneakers du havde på i skolen i dag! Er de nye? :)"

5. Du kan også spørge ind til hans dag: "Gik det godt til fodbold? :)"

6. Drenge vil altid gerne føle, de kan hjælpe med ting, så prøv at få ham til at hjælpe dig med noget: "Hey søde, du er totalt god til de der regneark! Tror du, du kan hjælpe mig lidt? :)"

7. Han vil sikkert gerne vide, at du kan finde ud af at have det sjovt, så hvis du hænger ud med din veninde, kan I sende ham en fjollet hilsen eller et sjovt billede, hvor du også skriver: "Hygger med yndlingspigen! <3 Hvad laver du?"

8. Skal du til en fest snart? Hør, om han skal med: " Skal du med på fredag? Håber på at se dig :)"

9. Går I i samme klasse? Så prøv at skrive til ham, hvis I har en megakedelig time: "Zzzzzzz… Skriv lige noget sjovt, så jeg ikke falder i søvn! :)"

10. Husk også at sende en godnat-sms, når du skal sove: "Godnat søde… Drøm smukt! :)"

Læs også: Sådan flirter du på sms

Husk!
- I sms'er for at have det sjovt og hygge jer med det, så hold en glad og positiv tone. Hvis I en dag bliver kærester, kan du sagtens skrive negative ting om din dag, dine forældre og andet, men gem det væk, så længe I bare flirter lidt. Så får du helt sikkert også positive og søde sms'er tilbage fra ham!

- Pas på, ikke at give for meget info. Han gider ikke høre om alle de bluser, du prøvede i H&M, før du fandt den rigtige.

- Hvis du er tvivl om, hvad du skal kalde ham i beskederne, så prøv at lure, hvad han skriver, og hvad han kalder dig. Så kan du gøre det samme som ham.

Læs også: Hvornår skal du sms'e ham?

I galleriet kan du se, hvordan du tyder hans sms'er!

Tydhanssms’er

Hvis han skriver til dig for at lave en ny aftale kort tid efter, I har set hinanden, er han helt sikkert vild med dig! Skynd dig at svare, for han lyder da for nice!
Godmorgen og godnatbeskeder fra dit crush er et rigtig godt tegn! De viser, at du er det første han tænker på om morgenen, og det sidste han tænker på, inden han går i seng.
Hvis han er vildt langsom til at svare på dine sms’er, uden han kan give dig en ordentlig grund, så er han nok, ligesom mange andre drenge, vildt dårlig til at sms’e. Lige så snart han har travlt, glemmer han tid og sted (og dig). Det behøver ikke at betyde, at han ikke kan lide dig, men hvis det fortsætter, er det helt okay at fortælle ham, at det går dig på.
Fyre har tit rigtig svært ved at finde ud af, hvad de skal skrive. Hvis han bare sender et ord og en sød emoji, så er det sikkert fordi, han ikke ved, hvordan han skal få startet en samtale med dig. Det eneste, han ved, er, at han gerne vil i kontakt med dig. Nurh!
Hvis du gang på gang sender ham en halv roman med søde ord, og han svarer igen med enstavelsesord, så er det altså lidt tarveligt. Enten er han ikke vild nok med dig, eller også tænker han sig bare ikke om. Uanset hvad skal du måske overveje, om han fortjener dine søde ord.
Det kan godt være lidt svært at give komplimenter ansigt til ansigt. Hvis han skriver søde ting til dig, i stedet for at sige dem direkte til dig, så betyder det sikkert, at han er lidt genert, selvom han rigtig godt kan lide dig.
Hvis han gang på gang aflyser uden at give dig en ordentlig grund, så er det på tide at give slip på ham! Han fortjener ikke din tid og dine søde tanker. Find en, der holder jeres aftaler, og som sætter pris på, hvor sød og kærlig du er.
Hvis han aldrig svarer, så er det nok et vink om, at han ikke er interesseret. Det er vildt tarveligt, at han ikke bare siger det lige ud, men det er der desværre mange fyre, der er dårlige til. Øv!

MestLæste