veninder
Mit liv

Undersøgelse: Så mange bedste veninder kan du have

Af Marie Søndergaard 3. maj 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Giver det her god mening i forhold til din venindeflok?

Veninder er jo seriøst det bedste, for de er der altid, når man har brug for dem, og de forstår bare en bedre end nogen andre. Måske har du én BFF, måske har du flere, men en undersøgelse udgivet i MIT Technology Review viser, at du faktisk ikke kan have mere end fem rigtig gode veninder!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tag testen: Hvilken slags veninde er du?

Faktisk stammer videnskaben bag det helt tilbage fra 90’erne, hvor en forsker fandt ud af, at størrelsen på hjernen har indflydelse på, hvor stor ens sociale gruppe er, og ud fra det har man altså fundet frem til, at et menneske kan have fem bedste venner, ti tætte venner, 35 bekendte og derudover 100 andre kontakter.

Læs også: 7 tegn på din veninde er sur på dig

Hm … okay så. Giver det mening i forhold til din vennegruppe?

Herunder kan du læse, hvordan du bliver en bedre veninde!

Blivenbedreveninde

Har du ikke så meget tid til overs til dine veninder? Sørg for at planlægge din kalender et par uger fremad og spær et par dage, som du sætter af udelukkende til venindehygge. Så kan I aftale dagen lang tid på forhånd, og så er I sikre på, at I får tid til hinanden. Det vil helt sikkert også gøre din veninde glad, at du gør noget ud af at få plads til hende i din hverdag.
Glemmer du at spørge ind til din venindes dag, hendes drengeproblemer, og hvad der ellers nager hende? Husk at være nysgerrig, og spørg ind til hende, selv om du mest af alt har lyst til at fortælle om alt det, du selv har i hovedet. Samtalen skal helst gå begge veje!
Kniber det med at finde plads til hende i kalenderen? Vis din veninde, at du ikke har glemt hende ved at ringe til hende om aftenen og snakke jeres dag og oplevelser igennem. Det behøver selvfølgelig ikke være hver dag, men hold kontakten og få snakket, selv om I ikke kan ses så tit.
Er I blevet uvenner? Vær den gode veninde, og indrøm dine fejl med en undskyldning. Der kommer aldrig noget godt ud af at være stædig og ignorere hinanden, så se at få snakket problemerne igennem, før det er for sent!
Er I tit to veninder, der laver noget sammen, mens jeres tredje veninde står lidt udenfor? Husk at tage hende mere med i jeres planer, og så vil hun også føle sig tættere på jer. Det er ikke sjovt at føle sig som det tredje hjul!
At være en god veninde handler ikke kun om at huske hende og inddrage hende – det kan nemlig også være det omvendte! Måske synes din veninde, at jeres venskab er blevet lidt for omklamrende, og så kan det være, du skal give hende lidt plads til også at være sig selv. Spørg hende ind til, hvordan hun gerne vil have det, og respekter hendes meninger.
Gode veninder fortæller ikke hinandens hemmeligheder videre til andre, så hold tæt med det, du får af vide af hende. Det kan virkelig ødelægge et venskab, hvis man finder ud af, at den anden ikke kunne holde på en hemmelighed. Tillid betyder alt!
Forelskelse kan nemt splitte et venskab, hvis I forelsker jer i den samme dreng. Sker det, så sørg for at få en aftale på plads, så I ikke ender med at konkurrere om den samme dreng, for så ender en af jer med garanti med at blive ked af det. I kan for eksempel aftale, at ingen skal have ham – medmindre en af jer allerede er sammen med ham. Så er det selvfølgelig den anden veninde, der skal bakke ud.

Læs mere om

MestLæste