netflix
Film & serier

Skal du prøve det nye Flixtape på Netflix?

Af Marie Søndergaard 18. juli 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi tænker allerede meget kraftigt over, hvad vi skal kalde vores Flixtapes på Netflix!

Nogle gange har man bare lyst til at se tudefilm, og andre gange er det fedt med noget gys og horror! Nu gør Netflix det meget nemmere at lave små samlinger af serier og film i en bestemt genre, som du kan slå op i, når du har filmaften, eller du kan dele det med veninderne – det er lidt ligesom dengang, man lavede mixtapes på kassettebånd eller blandende CD’er til hinanden!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: De her serier ser vi hurtigst på Netflix

Det foregår på den måde, at du starter med at navngive dit Flixtape, så hvis du nu kalder det noget med ’Love’, så giver Netflix dig bud på tre film eller serier om kærlighed, der kan ligge i dit Flixtape. Dem kan du redigere, og du kan selv tilføje nye, så du til sidst har seks titler fra Netflix, der bare ligger og venter på, at du lige er humør til den bestemte genre.

Læs også: For meget Netflix kan være skadeligt

Du kan også vælge at dele dine Flixtapes med veninderne eller vennerne. Hvis du ved, at din veninde har brug for at grine lidt, så kan du lave et Flixtape, der hedder noget med ’Funny’ eller ’Laugh”, og så kan du sende det til hende som idéer til, hvad hun skal se for at blive muntret op. Sødt! Du kan prøve dig frem her.

Er Flixtapes noget, du kommer til at bruge?

Herunder kan du læse vilde facts om Netflix!

DevildestefactsomNetflix

Netflix blev stiftet helt tilbage i 1997, hvor man fik sendt en dvd med posten. Haha!
Skaberen Marc Randolph fik idéen, fordi han blev sur over en regning for en film, som han havde glemt at aflevere tilbage hos Blockbuster.
Blockbuster afviste senere at købe Netflix for 50 millioner dollars. I dag er det over to milliarder dollars værd.
I dag er der over 60 millioner fast betalende brugere. Wow!
Den gennemsnitlige Netflix-bruger ser cirka halvanden times indhold på Netflix - om dagen!
I Danmark er det dog ’kun’ cirka en halv time om dagen.
Den mest sete serie er ”Breaking Bad”.
I 2014 havde hver fjerde dansker adgang til Netflix.
Der bliver set over to milliarder timers Netflix om måneden fordelt over hele verdenen.
Netflix har ansat et kæmpe hold af mennesker, som bruger deres arbejdstid på at se film og serier igennem, så de kan skrive teasere og tagge personer og genre i beskrivelserne. Det lyder som et drømmejob!
De ansatte hos Netflix må endda også tage så meget ferie, de overhovedet har lyst til.
Hvis du søger efter ”Example Show” på Netflix, kommer der en test-film frem, som Netflix selv delte som det allerførste, da de testede deres billedkvalitet.

MestLæste