Kendte

Se YouTubers seje svar på body-shaming

Af Louise Haack 8. februar 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Et besøg i en tøjbutik var ikke særlig sjovt for den canadiske YouTuber Shiann Friesen ...

Den canadiske YouTuber Shiann Friesen har oplevet noget, der både gjorde hende vred og ked af det på samme tid.

Da hun var i Walmart for at handle ind, fandt hun et par sweaters, som hun gerne ville prøve på, inden hun besluttede sig for, om hun skulle købe dem eller ej. Derfor tog hun dem i hånden og gik hen til prøverummet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Ariel Winter forsvarer sine ar

Men her mødte hun en ansat, der ikke var særlig sød mod hende.

Hun tog nemlig de sweaters, som YouTuberen havde fundet, fra hende og sagde, at hun "ikke skulle prøve noget på, der helt klart ikke ville passe", og at Shiann Friesen ikke måtte "strække" trøjerne.

Shiann Friesen mener, at hun blev diskrimineret og at det, hun oplevede, var body-shaming. Og som den YouTuber, hun er, fangede hun selvfølgelig noget af samtalen med ekspedienten med sit kamera.

Læs også: Ariana Grande flipper ud over vild body-shame

Efterfølgende har hun lavet en video på sin YouTube-kanal, hvor hun forklarer, hvad der skete - og fortæller, hvordan det fik hende til at føle.

- Jeg var vred og såret. Jeg troede aldrig, jeg ville opleve sådan noget. Det mindede om noget, jeg havde hørt i nyhederne, men nu var det ikke en fremmed, der blev diskrimineret, det var mig, siger hun blandt andet.

Shiann Friesen har fået en undskyldning fra Walmart, men hun håber, at hendes video kan forhindre, at andre piger bliver udsat for body-shaming i fremtiden.

Du kan se hele Shiann Friesens video lige her:

Se hvilke andre seje YouTube-stjerner, du bare SKAL følge, lige her:

DemskaldufølgeYouTube

Amerikansk-vietnamesiske Michelle Phan laver vildt seje beautyvideoer, og så laver hun nogle ret seje ”trend reports”, hvor hun gennemgår tidens hotteste trends. Følg hende her.
Bethany Mota er en amerikansk YouTube-blogger, der især laver seje DIY- og indretningsvideoer. Som barn blev hun mobbet meget, og mange af hendes videoer handler derfor om at sige fra overfor hate og mobbere. Følg hende her.
Amerikanske Connor Franta er umulig ikke at holde af, når man ser hans seje og sjove videoer om alt fra kærlighed til sketches. Følg ham her.
Kristine Sloth er den største YouTube-blogger i Danmark. Hun bor i Aalborg, og hun laver især mange videoer om skønhedsprodukter, men hun taler også en del om mobning og veninder. Følg hende her.
Tyler Oakley kalder sig selv for professionel fangirl. Han laver videoer om homoseksualitet, interviews med kendte og sjove indslag med andre videobloggere. Følg ham her.
Zoella, der i virkeligheden hedder Zoe Sugg, er en britisk YouTube-blogger, og hvis du har set bare en af hendes videoer, så ved du, at hun er vildt sjov og supersød. Hun laver alt fra shoppevideoer og makeup-guides til kæreste-tags med YouTube-bloggeren Alfie Deyes, som hun bor med. Følg hende her.
PewDiePie, der rigtigt hedder Felix og er svensker, var en af de første bloggere, der blev helt store på YouTube. Han laver flest videoer om spil og gamingkulturen. Følg ham her.
ThatcherJoe, der rigtigt hedder Joe Sugg, er bror til Zoella, men han er selv en vildt dygtig videoblogger! Han laver de sjoveste kendisparodier og nogle ret vilde udfordringsvideoer. Følg ham her.
Cassandra er en amerikansk beautyblogger, der blandt andet er kendt for sine modige videoer, hvor hun viser sin urene hud frem og viser, hvordan man dækker sine bumser. Følg hende her.
Alfie Deyes er kæreste med Zoella, men han har også sin egen YouTube-blog, PointlessBlog. Følg ham her.

Læs mere om

MestLæste