Det sker

Pige opereret på grund af hårelastik

Af Stine Kærsgaard 30. november 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vi var slet ikke klar over, at den her måde at bære en elastik på kan være direkte farlig!

De fleste piger med langt hår har nok prøvet at sætte en hårelastik på håndleddet, efter de har slået de lange lokker ud. Men måske skulle vi lade være med det.

Ifølge det amerikanske medie WGAL er en ung pige ved navn Audree Kopp nemlig kommet alvorligt til skade efter at have haft en hårelastik om håndleddet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Piger kom slemt til skade af mobilcover

Det hele startede, da Audree opdagede, at hun havde fået noget udslæt ved hånden. Da det ikke gik væk af sig selv, fik hun noget antibiotika. Men da medicinen ikke hjalp, og der begyndte at vokse en stor byld på håndleddet, måtte hun til sidst tage til lægen, og her skulle hun straks opereres.

- De sagde, at en operation var nødvendig. Og tak Gud for, at det blev opdaget i tide, da jeg ellers kunne have fået en blodforgiftning, fortæller Audree.

Hendes læge, Amit Gupta, mente, at bylden og infektionen var forsaget af bakterier fra Audrees hårelastik. Han advarer derfor mod at have elastikker siddende alt for stramt på håndleddet.

Vi går ud fra, at Audree har haft en rift, eller at noget metal fra elastikken har prikket hul på hendes hud og dermed har forsaget, at bakterierne har kunnet trænge ind under huden.

Læs også: Sms'er kan skade dine karakterer

Derfor der det en god idé at huske at vaske sine hårelastikker, da de hurtigt kan blive små bakteriebomber, hvilket Audree også opfordrer til.

Puha, godt det ikke gik mere galt, og at infektionen blev opdaget i tide.

Læs forskellige myter og fakta om teens her:

Myterogfaktaomteens

Som om! Et teenageforhold eller en flirt er mindst lige så ægte, som de følelser voksne har. Hvorfor skulle din kilden i maven, dine kærestesorger eller nyforelskelse være så meget anderledes, bare du fordi, du er ung? Hvis du kan mærke det, er det ægte!
Både sandt og falsk. Der findes helt sikkert en del dovne teenagere rundt omkring, men der findes altså også dovne i alle andre aldersgrupper. Der er ingen regel for, at man helt automatisk bliver doven, bare fordi man går ind i sine teenageår. Det er heldigvis op til os selv!
Niks! Teens køber ikke det samme som voksne, fordi de ikke har brug for de samme ting. Men det gør det altså ikke nødvendigvis til dumme køb. Vi kan ikke alle have den samme mening, så køb du bare det, du selv vil have, når du har pengene til det!
Det er faktisk sandt! Der er en ret kedelig og teknisk forklaring om hjernen, der beskriver hvorfor, men faktum er bare, at det går hurtigere for piger i teenagealderen med at blive modne end for drengene.
Tjo, det passer nok meget godt – men det er da også helt naturligt! Det er en del af det at vokse op, at man finder ud af, hvem man er, hvad man kan lide, og hvad man ikke bryder sig om. Det er der ingen grund til at skamme sig over.
Vi kan – desværre! – ikke komme udenom, at der er mange, som bliver mobbet, men det gælder heldigvis ikke for alle. Mange er endda rigtig gode til at være med til at sige fra over for mobning og mobberne, og dem håber vi kun, at der kommer flere af! #stopmobning
Du skal ikke tro på alt, hvad du hører! Ja, der er nogle unge, der har sex i en tidlig alder, men det er langt fra alle. Du bestemmer helt selv, hvordan du vil leve dit liv, og du er den eneste, der kan tage beslutninger om din egen krop. Derfor sætter du (og kun du) grænsen for, hvornår du er klar til at have sex, og her er der ingen alder, der er bedre end en anden, når du er over den seksuelle lavalder på 15 år.
Selvfølgelig er det en myte, at alle drenge er klar til at have sex, så snart de bliver teenagere. Nogle drenge føler sig klar i en tidlig alder, mens andre gør det senere, og sådan er det også for piger. Det handler ikke om kønnet, men om den enkelte person.
Okay, her er der nok ingen vej udenom. Kun de færreste unge vil benægte, at de bruger meget tid på sociale medier, men det er da også helt naturligt at gøre. Det er jo awesome! Mon ikke vores forældre også havde været begravet i en smartphone med Snapchat og Facebook, hvis de havde haft muligheden for det, da de var unge? Selvfølgelig ville de det!
Når både drenge og piger er vokset helt ud, vil drengene i gennemsnit være højere end pigerne, ja. Men faktisk er drengene i gennemsnit to centimeter lavere end pigerne, inden de kommer i puberteten.

MestLæste