Film & serier

Kæreste-spoilers fra de nye ”Pretty Little Liars”-afsnit

Af Marie Søndergaard 16. oktober 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvem af pigerne er singler, og hvem er i et forhold i de nye afsnit af ”Pretty Little Liars”? Find ud af det her!

OBS: Hvis du ikke har set alle sæsoner af ”Pretty Little Liars” endnu, skal du måske ikke læse videre, da der kan være spoilers i artiklen.

Okay, vi ved, at ”Pretty Little Liars” er hoppet fem år frem i tiden, når anden del af sæson seks starter i USA til januar. Det må vel også betyde, at der kan være sket en del i PLL-pigernes liv, når det kommer til kærester og sådan, ik’? Jo, ganske rigtigt, for på Comic Con afslørede skuespillerne i serien og skaberen I. Marlene King nemlig, hvordan det står til med Emily, Hanna, Aria, Spencer og Alison, når det kommer til kærlighedslivet.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Det her PLL-afsnit gjorde os afhængige

Emily: Single

I de nye afsnit har Emily ikke nogen kæreste, men måske er der en chance for, at hun finder sammen med Alison. I hvert fald har skuespilleren Shay Mitchell fortalt, at Emily og Alison altid vil elske hinanden. Spændende!

Spencer: Single

What?! Betyder det, at Spencer og Toby ikke er sammen? Vores hjerter bristede lige lidt der. Men, men, men … I. Marlene King har heldigvis sagt, at Spencer og Toby kommer til at arbejde tæt sammen omkring noget i de nye afsnit, og det bringer dem tættere sammen igen.

Læs også: PLL-stjerne skadede sig selv

Hanna: Forlovet

OMG! Please sig, at det er Caleb, hun er forlovet med. Det er der desværre ikke nogen, der har afsløret noget om, men skuespilleren Ashley Benson har sagt, at forlovelsen har givet Hanna en tryghed efter nogle vilde og utrygge år i Rosewood.

Aria: I et forhold

Juhuuu, Ezria eksisterer stadig, og skuespilleren Lucy Hale har afsløret, at Arias og Ezras forhold faktisk er dybere end nogensinde. Det gør os så glade!

Læs også: Sådan fik Lucy Hale rollen som Aria

Alison: Forelsket

I slutningen af første del af sæson seks får vi en lille forsmag på Alisons fremtidige liv, der betyder, at hun en dag bliver Mrs. Rollins. I de nye afsnit hedder hun dog stadig DiLaurentis, så vi oplever hendes forelskelse og starten på forholdet til Doktor Rollins. Skuespilleren Sasha Pieterse har sagt, at Alison endelig har et sundt kærlighedsliv!

Hvad synes I om kæreste-afsløringerne?

Tjek galleriet, og stjæl beauty-looket fra PLL!

Psst ... galleriet kan indeholde affiliate-links. Hvis du ikke ved, hvad det er, kan du læse mere her.

Stjæl”PrettyLittleLiars”beauty-look

Spencer er altid pæn og velplejet. Det er vildt nemt at stjæle hendes look, for det kræver nemlig et minimum af produkter! Hår: Lav en dyb sideskilning. Lav en fransk fletning i den side, hvor du har mest hår. Sæt fletningen om bag dit øre, og fæstn den med hårnåle. Hiv lidt ud i fletningen, så den bliver større. Makeup: Brug en smule ferskenfarvet cremeblush langs dine kindben. Læg en mørkegrå øjenskyggeblyant langs dine vippers øverste kant. Påfør skyggen fra dit øjes inderste krog til den yderste. Ved den yderste øjenkrog giver du øjenskyggen et lille ”svip” opad. Brug gerne en lille smule af skyggen langs dine nederste vipper. Ton farven godt ud. Afslut med sort mascara, der give lange vipper. Klik videre i galleriet for at se produkterne.
Maybelline Dream Soft Blush i farven ”Peach” til 70 kroner. Køb den her.
Rimmel ScandalEyes Øjenskyggeblyant til 70 kroner. Køb den her.
Lash Extending Mascara fra E.L.F. til 36 kroner. Køb den her.
Aria er en fri sjæl, der selv skaber de trends, hun bruger. Hun er ikke bange for at eksperimentere med sit look, og hun har blandt andet haft pink striber i sit ellers mørke hår. Hår: For at få Arias bløde bølger skal du føntørre dit hår, til det er næsten tørt. Sno dit hår op i en ballerinaknude og fæstn den med hårnåle. Når dit hår er helt tørt, tager du hårnålene ud, og vupti, så har du store, naturlige bølger i dit hår! Makeup: Tegn dine bryn en smule op med øjenbrynsfarve, der er lidt lysere end dine egne bryn. Brug en lys lilla øjenskygge på dit øjenlåg. Brug en mørkegrøn eyeliner på den våde kant langs dine nederste vipper. Afslut looket med sort mascara. Giv dine læber Arias ferskenfarvede look med en plejende lipgloss i en diskret farve. Klik videre i galleriet for at se produkterne.
Eyebrow Treat & Tame fra E.L.F til 36 kroner. Køb den her.
L'Oréal Color Appeal Mono Chrome til 70 kroner. Køb den her.
Maybelline Khol Expression til 50 kroner. Køb den her.
Max Factor Color Elixir Gloss i farven ”Glowing Peach” til 80 kroner. Køb den her.
Hanna Marin er venindegruppens fashionista. Hun forlader aldrig huset uden gloss, pudder og mascara i tasken, og hun sørger altid for at se smuk og velplejet ud. Hår: Ligesom Aria er Hanna kendt for sit smukke, bølgede hår. For at få Hannas hårlook, skal du flette dit hår løst, mens det stadig er fugtigt, og spraye fletningen med lidt saltvandsspray. Løsn først fletningen, når dit hår er helt tørt. Voila, smukt havfruehår á la Hanna! Makeup: Brug en støvblå øjenskyggeblyant langs dine øverste vipper. Brug en sort mascara, der giver masser af volume for at få Hannas dådyrøjne. Giv dine læber lidt farve med en farvet læbepomade. Klik videre i galleriet for at se produkterne.
E.L.F Eyeliner & Shadow Stick i farven “Midnight Blue” til 36 kroner. Køb den her.
Volumising Mascara fra E.L.F. til 22,50 kroner. Køb den her.
Burt's Bees Lip Shimmer til 54 kroner. Køb den her.
Emily er sporty, naturlig og vildt smuk! Hun går sjældent med skrappe makeupfarver, og hendes hud ser altid smuk og jævn ud. Hår: Emily har tykt og velplejet hår, så for at få hendes hårlook skal dit hår have masser af fugt. En god hårolie kan gøre underværker for dit hår! Makeup: Giv din hud glød med en bronzer. Pas på, at den ikke bliver for mørk til din hudtone. Brug en metallisk grå øjenskygge på den nederste del af dit øjenlåg. Læg en koksgrå eyeliner på den våde kant langs dine nederste vipper. Brug en smule mascara, men endelig ikke for meget! Giv dine læber glans med en transparent lip gloss.
Kardashian Beauty Cabana Bronze Vandfast Bronzer til 122 kroner. Køb den her.
Baked Eyeshadow E.L.F. til 36 kroner i farven “Dusk”. Køb den her.
GOSH Kohl Eye Liner Kohl Stone 60 kroner. Køb den her.
Super Glossy Lip Shine E.L.F. i farven ”Angel” 18 kroner. Køb den her.

MestLæste