Samfund

Din brug af smartphone afslører dig

Af Stine Kærsgaard 18. marts 2016
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Måske skulle du liiige tælle til ti, hvis du hele tiden tjekker din telefon. Det vil den ny undersøgelse nok mene.

Er du en af dem, som altid svarer inden for et halvt minut, hver gang der tikker en sms ind? Eller er du nærmere den type, som bare lader din telefon ligge i din taske og glemmer at tjekke den i flere timer?

Et nyt studie viser, at der kan være en sammenhæng mellem, hvor meget du tjekker din telefon, og hvor tålmodig – eller utålmodig - du er.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Din personlighed afgør dine karakterer

To forskere fra ”Temple University” har lavet undersøgelsen, hvor 91 teenagere er blevet testet, og de tog lidt forskellige metoder i brug. Man kiggede blandt andet på deres vaner med elektroniske apparater, og gav dem også nogle forskellige spørgeskemaer for at teste deres impulsivitet. Endeligt afprøvede man også deres evne til at vente tålmodigt ved at spørge, om de helst ville have en lille sum penge nu og her, eller om de hellere ville foretrække en større sum længere ude i fremtiden.

Her viste resultatet så, at dem som gerne ville have pengene nu og her også var dem, som havde brug for at tjekke deres smartsphones hele tiden og overordnet, kunne man så konkludere, at der var en større sammenhæng; dem, som er mest utålmodige og har svært ved at modstå deres impulsivitet, er også dem, som er mest smartphone-afhængige.

Læs også: Sociale medier gør dig lykkelig!

Hmm … og hvad kan vi så bruge det til? Hvis du tjekker din telefon konstant, så kan det godt være et tegn på, at du handler impulsivt og er meget utålmodig.

Interessant observation, men vi tager det nu lidt med et gran salt …

De her 12 ting vidste du (måske) ikke om smartphones ...

12tingduikkevidsteomsmartphones

33 procent af hele verdenen (næsten 2 milliarder mennesker) ejer en smartphone.
Shutterstock
Til sammenligning er der flere mennesker i verden med en smartphone end med adgang til et badeværelse…
Shutterstock
Ifølge en undersøgelse tager 12 procent af brugerne sin smartphone med på toilettet…
Shutterstock
Din smartphone er kraftigere og hurtigere end den computer, der blev brugt til at lande rumfartøjet Apollo 11 på månen for første gang. Vildt!
Shutterstock
Stabler man alle smartphones i verden ovenpå hinanden, kan man nå samme højde som bjerget Mount Everest – 1500 gange!
Shutterstock
35 procent af alle med en smartphone går på Facebook, inden de overhovedet er stået ud af sengen om morgenen.
Shutterstock
Ifølge en amerikansk undersøgelse tjekker folk i gennemsnit sin smartphone 110 gange om dagen. WOW!
Shutterstock
Samme undersøgelse viser, at man i gennemsnit bruger 37 timer på apps om måneden.
Shutterstock
En mobiltelefon har 18 gange så mange bakterier på sig, som håndtaget på et toilet…
Shutterstock
Der findes en fobi kaldet ”Nomophobia”, som dækker over at være bange for at miste sin telefon eller sit signal…
Shutterstock
Det koster omkring 1000 kroner at fremstille en iPhone.
Shutterstock
90 procent af alle apps bliver ikke brugt mere end ti gange.
Shutterstock

MestLæste