4 vigtige sejre i kampen for ligestilling

Gennem historien har utallige af seje kvinder kæmpet for deres og vores rettigheder. Det har ført til mange vigtige fremskridt og sejre, der har banet vejen for det samfund, som vi kender i dag.

Kvindernes Internationale Kampdag er med til at fejre den lange og seje kamp om ligestilling, også selvom den langt fra er slut. Der er stadig vigtige kampe at kæmpe for.

Men vi synes alligevel, at vi skal fejre, hvor langt vi er nået. Her er 4 vigtige kampe, som kvinder har opnået de seneste 150 år. Fra stemmeret til samtykkelov og alt imellem.

LÆS OGSÅ: Digt: Kampen, vi stadigvæk kæmper

1. Ret til uddannelse

Den første store kvindekamp sker helt tilbage i 1800-tallet. Den gang var det kun mænd, der kunne tage en uddannelse på gymnasier og universiteter. Men flere kvinder gik med drømmen om at tage en uddannelse. Det blev starten på den allerførste danske kvindebevægelse. Bevægelsen kæmpede for retten til at uddanne sig på lige fod med mændene. Det var en hård og lang kamp, men heldigvis endte den med en sejr. I 1875 fik kvinder endelige ret til at søge ind på universiteter, og nogle år senere i 1903 fulgte gymnasierne trop. Det har betydet, at vi i dag kan følge vores drømme og tage lige den uddannelse, som vi ønsker.

2. Kvinders stemmeret

En af de største kampe i kvindernes historie er kampen om stemmeret til folketingsvalg. Det var en kamp, der varede i over 30 år og som krævede blod, sved og tårer. De seje og stærke kvinder i kvindebevægelsen kæmpede en brav kamp for at vise, at kvinder har lige så meget ret til at stemme som mænd. Selvom de mødte mange fordomme på vejen, gav de aldrig op. Den seje kamp førte til, at kvinder endelig fik stemmeret i 1915. Det er en kamp, der har været aldeles vigtig for vores demokrati og for ligestilling. Det har betydet, at alle i dag kan være med til at afgive deres stemme på lige fod med hinanden.

LÆS OGSÅ: 24 inspirerende kvinder, vi ser op til

3. #MeToo-bevægelsen

Vi skruer tiden frem til 2017. En tid som de fleste af jer nok kan huske. Det var her den såkaldte #MeToo-bevægelse blev sat i gang. Den tog hele verdenen med storm og var især til at se på de sociale medier under hashtagget '#metoo'. Kvinder over hele verdenen begyndte at dele deres oplevelser om seksuelle krænkelser. Det førte til, at flere personer i både filmverdenen og mange andre brancher blev fyret for deres grumme og uretfærdige handlinger. Men #MeToo-bevægelsen var langt fra slut. I 2020 satte vores yndlings ’X Factor’-vært, Sofie Linde, gang i en ny #MeToo-bølge. Det viste sig nemlig, at der stadig var mange kvinder, der blev krænket på deres arbejdsplads. Flere kvinder stod frem. Sidenhen har flere arbejdspladser indført regler og straffe for seksuelle krænkelser. Sexchikane er nemlig aldrig okay!

4. Ny Samtykkelov

Opgøret omkring de seksuelle krænkelser satte også gang i en helt anden debat i 2020. Et vigtigt spørgsmål blev rejst – hvornår har man givet samtykke til sex? I forbindelse med debatten om seksuelle krænkelser stod flere kvinder også frem med historier om seksuelle overgreb. Emnet blev taget op i Folketinget og en lov blev underskrevet. Hvis man skal have sex, skal begge parter være enige og have lyst. Hvis den ene ikke har sagt ja eller indikeret et "ja", betegnes det som voldtægt. Det er vigtige skridt på vejen i kampen mod seksuelle overgreb!

Hvis vi ser tilbage på de seneste 150 år, er vi nået lang i forhold til ligestilling. Men der er stadig meget at kæmpe for. Sexisme, hvor køn diskrimineres, er for eksempel noget, der stadig præger vores samfund. Det er noget, som vi må stå sammen for at bekæmpe!

LÆS OGSÅ: Her er Netflix' hyldest til kvinder - og du kan se med