Dit stjernetegn afslører, hvilken ven du er
Astrologi

Dit stjernetegn afslører: Sådan er du som ven

Karoline Mathilde Rasmussen 12. november 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Unsplash
Er du den ven, der finder på fede aktiviteter, den ven, der altid har en sjov joke i ærmet, eller den ven, der er god til at lytte? Nu kan du finde ud af, hvilken ven du er – baseret på dit stjernetegn.

Vædderen
Du er den idérige ven. Du er fuld af energi og altid klar på nye eventyr. Du er derfor den ven, der sætter nye projekter i gang i vennegruppen, for du brænder nemlig inde med tonsvis af idéer til sjove aktiviteter, som du og dine venner kan kaste jer ud i. Det gør dig også til den fødte leder af gruppen – en rolle, du gerne tager!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Et godt råd: Lad dine venner tage beslutningerne en gang imellem.
Dit bedste vennematch: Løven, Skytten, Tvillingen og Vandmanden.

Tyren
Du er den hyggelige ven. Du elsker alt, der har med afslapning og livsnyderi at gøre. Du sætter høj pris på en hyggeaften sammen med dine venner, hvor I for eksempel ser en god film og spiser en masse bland-selv-slik. Du er loyal, så når du først har en ven, holder du fast i personen. Du er en ven, man har for livet!

Et godt råd: Prøve nogle nye aktiviteter med dine venner af og til.
Dit bedste vennematch: Jomfruen, Stenbukken, Krebsen og Fisken.

Tvillingen
Du er den sjove ven. Du er sjov og underholdende. Det gør dig til en person, som kan med stort set alle. Du har ingen problemer med at få venner, for folk kan nemlig ikke få nok af din humor og dit gode selskab. Du står altid klar til at underholde dine besties og sørger for, at de får sig et godt grin og et smil på læben!

Et godt råd: Giv også plads til dybe og seriøse samtaler med dine venner.
Dit bedste vennematch: Vægten, Skytten og Vædderen.

Krebsen
Du er den omsorgsfulde ven. Du har et hårdt ydre og et blødt indre. Du lukker ikke hvem som helst ind i dit liv, men når du endelig har fundet dig en sand ven, kan personen altid regne med dig. Du er omsorgsfuld, og du står altid klar med en hjælpende hånd. Du forventer til gengæld, at dine venner gør det samme for dig.

Et godt råd: Hav troen på, at dine venner vil dig det bedste.
Dit bedste vennematch: Jomfruen, Tyren, Skorpionen og Fisken.

Løven
Du er den aktive ven. Du er superaktiv og har fuld fart fremad. Dine venner keder sig aldrig i dit selskab, for du dukker altid op med nogle vilde planer for, hvad I kan lave, og det skal helst gerne være noget med gang i. Du er god til at skabe nye venskaber, og du nyder at have en kæmpe vennegruppe til rådighed.

Et godt råd: Lær at slappe af med dine venner en gang imellem.
Dit bedste vennematch: Skytten, Vægten og Vædderen.

Jomfruen
Du er den hjælpsomme ven. Du er yderst eftertænksom. Det gør dig til en god ven, som er nem at snakke med. Du er nemlig god til at lytte og sætte dig ind i dine venners situationer. Derfor er det også dig, dine venner søger til, hvis de har brug for gode råd. De ved, at de til hver en tid kan regne med din hjælp.

Et godt råd: Husk også selv at spørge om hjælp, når du har brug for det.
Dit bedste vennematch: Tyren, Fisken, Krebsen og Stenbukken.

Vægten
Du er den sympatiske ven. Du er en sympatisk person, der nemt kan sætte dig ind i andres følelser. Det gør dig til en kærlig ven, der altid vil sørge for, at dine venner har det godt. Du er rigtig god til at kommunikere med dine venner, derfor slipper du også for en masse drama, da du altid får løst konflikterne på en god måde.

Et godt råd: Husk på, at dine følelser er lige så vigtige som dine venners.
Dit bedste vennematch: Vandmanden, Tvillingen, Skytten og Løven.

Skorpionen
Du er den loyale ven. Du er en meget loyal person. Du sætter pris på venner, som du kan regne med, for dine venner kan også altid regne med dig. Du er der altid for dine besties, og du går gerne gennem ild og vand for dem. Men hvis nogle skuffer dig, er du heller ikke bange for at gøre et venskab forbi.

Et godt råd: Husk på, at det er menneskeligt at fejle, så døm ikke dine venner for hurtigt.
Dit bedste vennematch: Krebsen, Jomfruen, Fisken og Stenbukken.

Skytten
Du er den spontane ven. Du elsker eventyr. Derfor er du en ven, der altid er klar på spontane aftaler sammen med dine besties. Du vil gerne ud at opleve verden med dine venner, men hvis dine venner ikke vil med, gør du det gerne alene. Du har det nemlig også godt med bare at være dig selv og føle dig som en fri fugl.

Et godt råd: Husk på, at der ikke altid behøver at ske noget nyt og spændende.
Dit bedste vennematch: Løven, Vædderen og Vandmanden.

Stenbukken
Du er den arbejdsomme ven. Du er arbejdsom, og du har altid noget at se til. Du har derfor brug for venner, der støtter dig i dine projekter, ellers er det ikke et venskab for dig. Til gengæld står du også altid klar til at hjælpe dine nærmeste, og du får det bedste frem i dem. Dem, der viser sig at være dine sande venner, giver du ikke slip på.

Et godt råd: Husk også at prioritere kvalitetstid sammen med dine besties.
Dit bedste vennematch: Jomfruen, Tyren, Fisken og Skorpionen.

Vandmanden
Du er den åbne ven. Du er åben og giver plads til alle. Du dømmer ikke, men du ser i stedet det bedste i folk. Derfor er alle velkomne som dine venner. Dog skal dine venner respektere, at du er en travl person, der ikke svarer med det samme. Du er nemlig fuld af gode idéer og har altid gang i et nyt, spændende projekt.

Et godt råd: Pas på med at aflyse for mange aftaler med dine venner.
Dit bedste vennematch: Vægten, Tvillingen, Skytten og Vædderen.

Fisken
Du er den medfølende ven. Du er en empatisk og følsom person. Derfor er du god til at sætte dig ind i dine venners følelser. Her står du altid klar med en krammer, hvis de har brug for det. Det er også dig, dine besties går til, hvis de har brug for en snak og et lyttende øre. Men på samme tid har du også brug for, at de lytter lige så meget til dig.

Et godt råd: Pas på med, at du ikke tager alle din venners følelser på dig.
Dit bedste vennematch: Stenbukken, Krebsen, Tyren og Skorpionen.

Læs mere om

MestLæste