boomerang
Det sker

7 tips til at tage den perfekte Boomerang-video

Af Louise Haack 12. januar 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Bliv ekspert i de cool Boomerang-videoer med de her syv tips.

Frem og tilbage, frem og tilbage. Teknikken bag appen Boomerang er ret simpel, for den får egentlig bare kameraet på din telefon til at skyde en masse billeder lige i træk, som den så afspiller frem og tilbage igen og igen.

Men det kan altså godt være ret svært at ramme det helt rigtige tidspunkt, når man vil tage en nice Boomerang-video. Timingen er afgørende for, at man får præcis den serie af billeder, som man godt kunne tænke sig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Instagram-funktion kan hjælpe din veninde

Men man kan faktisk gøre det lidt lettere for sig selv med de her syv tips, som vi har samlet her. Prøv dem selv for at blive mester i sjove film.

7 tips til Boomerang-videoer

1. Hold telefonen stille. Faktisk er det allerbedst, hvis du kan støtte telefonen på noget. For eksempel en bordkant eller jorden, så du ikke kommer til at ryste den, mens du tager billederne. Hvis du skal filme noget, der bevæger sig, så lav et par testforsøg først, så du får en fornemmelse for, hvor meget du skal bevæge telefonen.

2. Husk, hvordan en film optaget med Boomerang fungerer. Det er ikke som en GIF, hvor det er en lille video, der bare bliver spillet igen og igen. Den spiller først billederne fremad, så spiller den billederne tilbage, og så gør den det samme igen. Derfor skal man tænke over, at udgangspunktet og slutningen på boomerangen skal være to forskellige billeder. Faktisk er det bedst, hvis man kan slutte lige på højdepunktet af det, man gerne vil tage en Boomerang-video af. Vil du for eksempel optage en person, der kaster konfetti op i luften, er det bedst, hvis du slutter optagelsen, mens konfettien er oppe i luften.

3. Simple ting kan være virkelig nice at se som en Boomerang-video. Det behøver ikke altid at være noget vildt som et hop i en vandpyt eller et konfettirør, der bliver skudt af. Prøv at snuppe en Boomerang-optagelse af dig selv, der bider i et æble eller når du putter mascara på dine vipper. De er altså også sjove!

Læs også: Det vidste du (måske) ikke om Instagram

4. Hvis du vil lave en virkelig vild Boomerang-video, kan det godt kræve lidt planlægning og et par testskud, før du finder den perfekte formel. Øvelse gør mester! Den her, som vi lavede med glitterkonfetti, lavede vi for eksempel om 10 gange for at få konfettien til at se pæn ud!

5. Lav en Boomerang-video i stedet for at tage et billede, når du skal fange noget, der er i bevægelse. For eksempel dit kæledyr eller din glade veninde. Videoer er SÅ sjove at have som minder i stedet for et lidt mere kedeligt billede.

6. Du kan ikke redigere så meget ved en Boomerang-optagelse, som du kan på et almindeligt billede. Men hvis du åbner appen og bruger fire fingre til at tappe på skærmen fire gange hurtigt efter hinanden, så er der faktisk nogle ”skjulte” indstillinger, du kan pille lidt ved alligevel. For eksempel om billederne skal afspilles frem og tilbage igen og igen, frem og tilbage med en lille pause og så frem og tilbage igen eller om de bare skal afspilles i én retning. Det kan give nogle sjove resultater, hvis du ændrer lidt i de indstillinger fra gang til gang.

7. Når du har taget en nice Boomerang-video, kan du selv vælge, om du bare vil gemme den i din kamerarulle eller dele den på Instagram. Men du kan faktisk også dele den med dine venner på Snapchat. Du skal bare gemme videoen i din kamerarulle og så kan du uploade den gennem Snapchats ”Minder” og sende den til dine venner. Smart!

Der er SÅ mange fine profiler med kæledyr på Instagram, og dem her skal du altså følge:

10kæledyrduskalfølgeInstagram

Taylor Swifts kat Meredith er mindst lige så fotogen som sin ejer!
Pindsvin er jo det sejeste kæledyr ever, og Darcy er ingen undtagelse!
Du kender måske allerede grumpy cat fra dens memes, men den er altså også vildt sjov på Instagram!
Cara Delevingnes kanin Cecil er jo så nuttet!
Toast blev reddet fra et internat af sin ejer @thefatjewish, der også er lidt af en Instagram-stjerne. Toast har ingen tænder, og derfor hænger hendes tunge altid ud. Cute!
Er du et kattemenneske? Så skal du følge Lilbub, der, ligesom Toast, altid har tungen hængende ud af munden.
Terrieren Ginny fortjener bestemt også at blive fulgt på Instagram. Hun ligner virkelig verdens gladeste hund!
Mopsen Norm har poseret på et Instagram-billede hver dag, siden han blev født!
Hvis du ikke allerede kender Buddy og Boo, så er det på tide! Se lige på dem!
Okay, køn er han ikke, men hunden Tuna er altså lidt nuttet alligevel.

Læs mere om

MestLæste