Der har længe været spekuleret i, om succes-serien ”13 Reasons Why” vender tilbage med en sæson nummer to, og søndag aften blev det endelig bekræftet. Både Selena Gomez, flere af skuespillerne og seriens officielle Twitter-profil delte en kort video, der viser billeder fra den første sæson og slutter med at vise tallet 13, tallet 2 og et play-tegn:

Their story isn't over. Season 2 of #13ReasonsWhy is coming.

Et opslag delt af Selena Gomez (@selenagomez) den

Læs også: 13 facts om "13 Reasons Why"

Det ved vi om sæson 2 af "13 Reasons Why":

1. Den fortsætter, hvor første sæson sluttede.

Websitet The Hollywood Reporter citerer Netflix for at sige, at sæson 2 handler om konsekvenserne af Hannah Bakers død og seriens personers måde at håndtere sorgen.

2. Forfatteren til bogen er glad for den.

Første sæson var baseret på bogen ”Døde piger lyver ikke” af Jay Asher, men han har jo ikke skrevet en efterfølger, så det er svært at forestille sig, hvad der skal ske. På Twitter skriver Asher, at han stoler på, at seriens manuskriptforfatter Brian Yorkey kan skrive videre på historien. Brian Yorkey har tidligere udtalt, at Hannahs historie ikke er fortalt færdig, og at hun bliver en central del af fortsættelsen på historien. Men det tyder på, at anden sæson kommer til at handle mere om de øvrige personer i serien.

- Jeg ville elske at vide mere om, hvem de her unge er, og hvorfor de gjorde, som de gjorde, har Brian Yorkey sagt til Entertainment Tonight.

Læs også: Derfor spiller Selena Gomez ikke med i "13 Reasons Why"

3. Den får først premiere om et år!

Ifølge Variety kommer anden sæson til at have 13 afsnit ligesom første sæson, og den får premiere i 2018. 

Er du afhængig af tv-serier? Se tegnene i galleriet:

7 tegn på, at du er afhængig af serier