Jaa - vi kan ikke vente, til der kommer en sæson 2 af "13 Reasons Why"! Heldigvis har Brian Yorkey, der står bag manuskriptet til serien, afsløret syv ting i et interview med Entertainment Weekly, som du kan glæde dig til i sæson 2. (Psst... Spoiler alert: Hvis du ikke har set hele sæson 1, bliver der afsløret et par ting.)

1. Hannah er helt sikkert med i "13 Reasons Why" sæson 2

Det er stadig usikkert, hvem der egentlig er ansvarlig for Hannahs død, forklarer Brian Yorkey. Derfor er Hannah helt sikkert tilbage i sæson 2, så vi kan blive meget klogere på, hvad der mon egentlig skete...

- Er skolen ansvarlig? Eller hvem er ansvarlig, hvis nogen overhovedet er det? Det finder vi ud af, når alle eleverne tænker over deres handlinger, og andre hemmeligheder bliver afsløret i sæson 2. Den tager os med tilbage til fortiden og giver et bedre billede på Hannahs historie, siger Brian Yorkey. 

2. Vi ser Hannahs klassekammeraters sider af historien 

Bare fordi vi har hørt alle 13 bånd, betyder det ikke, historien er slut. Indtil videre har vi mest hørt Hannahs version af, hvad der skete, og vi mangler at høre klassekammeraternes side af historien. Hver deres historie bliver forklaret gennem retssagen. Vi kommer både til at høre om noget, vi allerede ved, men klassekammeraterne afslører også en masse, vi ikke vidste om Hannah Baker!

Læs også: "13 Reasons Why"-skuespiller forsvarer voldsom scene 

3. Jessicas historie bliver interessant

Troede du, vi havde hørt alt om Jessica og hendes historie? Hun er først lige begyndt at komme sig over sin voldtægt, og ham, der gjorde det, er ikke blevet stillet til ansvar for det! 

- Jeg vil gerne se, hvordan Jessica kommer sig efter voldtægten, for det er noget, millioner af unge kvinder går igennem. Og så vil jeg gerne se nogen slå Bryce i fjæset, afslører Brian Yorkey.

4. Du får svar på dine spørgsmål

Hvad sker der med Tyler? Og hvad med Alex? Bliver Bryce stillet til ansvar for det, han har gjort? Alle dine spørgsmål bliver heldigvis besvaret i sæson 2! 

5. Anden sæson bliver ikke lige så dyster

Hannahs klassekammerater begynder langsomt at komme sig over Hannahs selvmord. I anden sæson er der derfor lidt mere håb. 

- Der er altid noget lys, selv i meget mørke tider, siger Brian Yorkey. 

Læs også: Selena Gomez svarer på "13 Reasons Why"-kritik

6. Det er ikke længere Hannah, der fortæller historien 

Brian Yorkey afslører også, at vi ikke længere vil høre historien fra Hannahs synspunkt. Men der kommer en eller flere fortællere. Mon det nu er Tyler der er fortælleren? Eller skiftes klassekammeraterne til at fortælle deres side af historien? Hmm...

7. Kassettebåndene er væk 

Selv om kassettebåndene stadig fylder meget hos Hannahs klassekammerater, er de ikke i centrum i sæson to. Om der er en anden måde, vi får fortalt historien på, må vi vente med at se, til sæson to har premiere på Netlfix. 

Læs her, hvornår "13 Reasons Why" sæson 2 får premiere på Netflix. 

Er du afhængig af serier? Se, hvor mange ting du kan genkende i galleriet: 

7 tegn på, at du er afhængig af serier