PewDiePie
Kendte

Populær Youtuber fyret efter racistiske videoer

Af Anne-Sophie Uldall Petersen 14. februar 2017
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
En af verdens største Youtubere er kommet i problemer efter nogle videoer med hadefulde budskaber.

Felix Kjellberg – bedre kendt som PewDiePie – er en af verdens allerstørste Youtubere med mere end 50 millioner abonnenter og en masse indbringende samarbejder.

Læs også: De her Youtubere tjente mest i 2016

Blandt andet har PewDiePie haft en millionkontrakt med Maker Studios, der er ejet af Disney. Det samarbejde har Disney dog nu valgt at droppe, efter PewDiePie har udgivet flere videoer med racistiske budskaber rettet mod jøder.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

- Selv om Felix har fået sine følgere ved at være provokerende og skamløs, er han gået klart over stregen denne gang, og videoerne er upassende, siger en talsmand for Maker Studios til The Wall Street Journal.

YouTube har også bekræftet, at PewDiePies web-serie ”Scare PewDiePie 2”, som er lavet i samarbejde med Maker Studios, er blevet droppet indtil videre.

En af de omtalte videoer viser blandt andet to mænd, der griner, imens de holder et banner op, hvor der står ”død over jøder”.

Læs også: De mest sete YouTube-videoer i 2016

PewDiePie har selv lagt et indlæg på sin Tumblr-profil, hvor han forklarer, at han har lavet videoerne for at vise, hvor sindssyg den moderne verden er, og at folk vil sige alt for penge. Han skriver også, at han på ingen måde går ind for racistisk og hadefuld adfærd.

I galleriet kan du se tips til at blive Youtuber:

SådanbliverduYouTube-stjerne

- Det fede ved YouTube er, at du kan vælge lige det emne, du har lyst til, lige meget hvor fjollet det er. Beauty er kæmpestort, men jeg laver også videoer om at være teenager, om dating og skøre videoer, hvor jeg bare finder på noget sjovt.
- Folk elsker, når det føles autentisk og troværdigt, så husk at være dig selv. Hvis du kun går ind i det for at få succes, kommer du ikke til at få det.
- Da jeg startede, var mit kamera ikke det bedste, og jeg plejede at filme om aftenen med min bordlampe som den eneste belysning. Så mit råd vil helt klart være, at du optager med et kamera i okay kvalitet, og gør det om dagen med et naturligt lys fra et vindue.
- Det er vigtigt, at du uploader mange videoer, og gerne så ofte du kan. Det betyder også, at du bliver nødt til at elske at gøre det hårde arbejde, for du kommer til at klippe dine videoer selv, og det kan godt være et stort pres - så du skal helt klart have en passion for at lave videoer.
- Det kræver lidt tid og tålmodighed at blive en mester til at lave videoer, men YouTube er faktisk ret simpelt at bruge. Jeg er ikke lige så teknisk god som andre YouTubere, men jeg er selvfølgelig bedre end mine bedsteforældre. Når jeg har et teknisk problem, plejer jeg bare at søge på Google, og så får jeg som regel svar på mit spørgsmål.
- Selv om du kun har fem abonnenter, skal du huske at have fokus på dit publikum og lave godt indhold til dem. Så længe du har det sjovt med det, er det det eneste, der betyder noget.

MestLæste