Det var noget af et drama, der udspillede sig på de sociale medier, efter Bella Thorne blev set sammen med Charlie Puth, og mange fans dermed mente, at hun var Tyler Posey utro. Det viste sig dog, at Bella og Tyler allerede havde slået op, men Bella har stadig fået en ordentlig overhaling – blandt andet dødstrusler!

- Jeg fik dødstrusler, fordi folk troede, at jeg var min eks utro, hvilket var løgn, siger Bella til magasinet People.

Læs også: Bella Thorne afslører seksualitet

Hun forklarer, at bare fordi, hun hang ud med Charlie, så betød det ikke, at de var kærester eller noget, for hun er nemlig en rigtig drengepige, der har mange drengevenner. Hun forklarer ikke, hvorfor hun så kyssede Charlie, og det hænger heller ikke helt sammen med, at Charlie skrev på Twitter, at han ikke ville komme mellem nogen – altså Bella og Tyler. Men det er i hvert fald helt sikkert, at den hate, hun har fået, ikke har været sjov.

- Det føles virkelig ikke godt, at hele verden synes, du er en klam person, så det bliver så meget værre af, at man er kendt. Folk tror, vi ikke bliver mobbet i Hollywood, men det gør vi! Vi bliver mobbet af offentligheden og af fans, og det gør f***ing ondt, siger Bella.

Se Bellas stilforvandling herunder!

Se Bella Thornes stil-forvandling