Samfund

Sådan kommer du i gang med Twitter

Af Luise Gregersen 23. januar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Twitter er nice! Men hvordan kommer du i gang med at tweete? Vi har samlet de vigtigste do’s og don’ts til dit liv på Twitter lige her.

Vi <3 Twitter! Det er det bedste sociale medie, hvis du vil følge med i dit idols liv, eller hvis du vil fortælle om noget sjovt, der er sket for dig. Det er også et vildt fedt sted at skrive med andre, der har samme interesse som dig.

Læs også: Sådan får du dit idol til at følge dig på Twitter

Du kan for eksempel dele dine tanker om "X Factor", mens du ser det, og diskutere de sjove ting, der sker, med andre der også ser det.

Men hvordan kommer man i gang, og hvordan opfører man sig på Twitter?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Vi har samlet nogle do's og don'ts, der får dig godt i gang med at tweete!

Do: Vær tålmodig
Twitter er ikke helt så nemt at komme i gang med som Facebook og Instagram. Det siges for eksempel, at du skal være forberedt på at skrive 100 tweets, før der er andre end dine nærmeste venner, der lægger mærke til dig. Så vær tålmodig, og bliv ved. Det skal nok komme.

Don't: Retweet dine egne tweets
Det svarer til at like dit eget profilbillede på Facebook. Det er et no-go!

Læs også: Stjernernes vildeste Twitter-fights

Do: Brug et profilbillede af dig selv
De fleste, der ser en profil uden et billede, vil automatisk gå ud fra, at det er en fake profil. Så hvis du vil have followers og retweets, skal du have et profilbillede!

Don't: #Hashtag #Hvert #Eneste #Ord #Du #Tweeter
Det er vildt irriterende - please stop!

Do: Tal pænt
Der er vildt mange, der bruger Twitter til at svine andre til - både stjerner og folk de kender. Det er ikke cool, så tal pænt!

Læs også: Hop med på Twitter-bølgen

Don't: Subtweet
At subtweete betyder, at man skriver om andre uden at tagge dem med deres Twitter-navn. På den måde er der mindre sandsynlighed for, at de ser tweetet. Det er ret tarveligt, så lad være med det.

Do: Retweet din veninde
Du er forpligtet til at retweete din veninde. Det er en uskreven regel på linje med, at man altid skal like sin BFF's selfies på Facebook og Instagram.

Don't: Private samtaler
Lad være med at tweete privat med dine veninder. Det er det, DM (direct messages) er til for.

Psst… Husk at følge @viunge på Twitter!

Sådanfårduditidoltilatfølgedigtwitter

Hvis du kan få dit idol til at svare eller retweete dit tweet, så lægger de mærke til dig og din profil, og der er derfor større sandsynlighed for, at de vil følge dig. Derfor er det en rigtig god idé at finde ud af, hvilken slags tweets dit idol plejer at svare på. Ariana Grande svarer for eksempel mest på søde tweets og komplimenter, mens Ian Somerhalder er helt vild med, når hans fans sender ham kreative tegninger af ham selv.
Nogle stjerner er nærmest online på twitter døgnet rundt, mens andre først kommer på sent om aftenen, når de er færdige med koncerter, filmoptagelser, og hvad de nu ellers render rundt og laver. Hold øje med, hvornår dit idol tweeter mest, og sigt så efter at skrive til dem på de tidspunkter. Stjernerne modtager tusindvis af tweets hver dag, så hvis du skriver, mens de er på, er chancen for, at de ser din besked meget større.
Det er ikke nemt, men chancen for, at dit idol svarer dig eller følger dig, bare fordi du beder dem om det, er altså ret lille! Prøv i stedet at skrive noget sjovt og kreativt, der viser, at du virkelig er fan af dem. Du kan for eksempel fortælle dem, hvor meget deres seneste sang betyder for dig.
Hvis dit idol kun følger en håndfuld personer, så er chancen for, at de kommer til at følge dig meget lille. Men der er altså også vildt mange stjerner, der elsker at svare, retweete og følge deres fans. Både Justin Bieber, Taylor Swift og Ariana Grande svarer tit deres fans på twitter!
Stjernerne finder tit på deres egne hashtags, som de beder deres fans om at bruge. Gør det! Der er ret stor sandsynlighed for at blive retweetet af dit idol, hvis du bruger hashtagget på en kreativ og sej måde.
Det allervigtigste, hvis du vil have dit idol til at følge dig, er, at du ikke spammer dem. Du må gerne skrive til dem, men du må aldrig sende den samme besked igen og igen. Så kan du nemlig være sikker på, at dit idol ikke har lyst til at følge dig, og måske bliver du endda blokeret.

Læs mere om

MestLæste