Mit liv

Fritidsjobs til teenagere

Af Oliver Kokholm Ungermann 13. januar 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvilke fritidsjobs kan man få, når man er mellem 12 og 16 år? Vi har samlet en liste over fritidsjobs til teenagere her!

Har du brug for lidt ekstra lommepenge, og ved du ikke, hvordan du kan komme til at tjene dem, inden du er fyldt 18 år?

Læs også: Guide: Få det perfekte fritidsjob

Bare rolig! Der er masser af fritidsjob, du kan få som ung teenager. Tjek bare listen herunder! Vi kan dog ikke skrive præcist, hvor gammel man skal være ved de forskellige, da det ændrer sig meget fra firma til firma.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Piccoline
Som piccoline vil dit job bestå i at gøre hverdagen nemmere for alle andre i et firma. Du skal eksempelvis hente kaffe, dele post ud eller rydde op efter møder.

Telefonsælger
Er du god til at sælge et produkt? Så kan et fritidsjob i telemarketings-branchen være noget for dig! Det kan for eksempel være som salg af abonnementer til telefoner, internet, aviser eller nogle helt andre produkter.

Babysitter
Kender dine forældre nogle, der har brug for en babysitter, bør det da være dig! Fordelen er, at det for meste kun vil være i weekenden, og du kan måske endda lave lektier nogen gange, hvis børnene sover.

Hundelufter
Fordelene er vist åbenlyse: En masse søde hunde og frisk luft - yay!

Læs også: Problemer med ansøgningen? Få hjælp her!

Biograf
Med et fritidsjob i en biograf kan du blive bedt om alt fra at gøre rent til at stå i butikken eller tjekke billetter inden filmene. Til gengæld kan du være heldig at se en gratis film af og til, og så lyder det da ikke dårligt at arbejde lige ved siden af en masse popcorn.

Promoter
Er du udadvendt og god til at sælge et produkt, kan du blive promoter for forskellige firmaer. Her kan du for eksempel blive sendt ud i forretninger med smagsprøver eller være omdeler af flyers og bannere på skoler og fritidsklubber.

Bageri
Friskbagte boller og gratis kage? Tjek! Et fritidsjob i et bageri har mange fordele, og gratis mad er bestemt en af dem.

Frugtplukker
Mangler du et sommerferiejob, kan du blive bær- eller frugtplukker af for eksempel jordbær eller hindbær. Jobbet kan også bestå i at samle grøntsager op eller at plante frø.

Bibliotek
Vil du gerne arbejde et sted, hvor der ikke er for meget larm, kan et bibliotek være det rette sted for dig. Her kan du blive bogopsætter.

Læs også: Stadig i tvivl? Tag testen, og find ud af hvilket fritidsjob du skal have!

Landbrug eller gartneri
Det er tilladt at have et let fritidsjob indenfor landbrug eller gartneri. Her kan du arbejde som assistent for en bondemand eller en gartner.

Rideskoler
Elsker du heste? Du kan blive ansat på en rideskole til fodring, udmugning og pasning.

Supermarkedet
Et af de mest populære fritidsjobs er stadig at arbejde i et supermarked - for eksempel som kasseassistent.

Dele aviser
Reklame- og avisomdeler er stadig et populært fritidsjob, og der er da også en klar fordel: Du får nemlig en masse frisk luft imens!

Rengøringsmedarbejder
Kan du lide at gøre rent? Der er mange firmaer, der søger unge som rengøringsmedarbejdere til at rydde op efter frokoster, fester, møder og lignende.

Mangler du selvtillid til at søge et fritidsjob? Få stjernernes gode råd om selvtillid herunder.

Stjernernesgoderådomselvtillid

- Der, hvor du føler dig allermest usikker på dig selv, er når alt din selvtillid er tabt, og du føler, at alle mennesker stirrer på dig og dømmer dig. Men det burde være omvendt. Du burde føle, at de, der kigger på dig, går op i dig. Det er noget, vi kan prøve at gøre for hinanden – følelsen af, at øjne udstråler støtte og ikke foragt, siger Miley Cyrus i ”Miles to Go”.
- Dine skønhedsfejl gør dig smuk, og de gør dig til den, du er - så vær dig selv og elsk dig selv, og så kan intet stoppe dig.
- Det, du synes om dig selv er langt vigtigere, end det andre synes om dig.
- Du skal være tro mod dig selv, og du skal ikke være bange, selvom nogle fortæller dig, at det, du gør, ikke er cool eller rigtigt. Jeg lover dig, du kommer ikke til at fortryde det, hvis du er tro mod dig selv og det, du elsker, for det er den eneste grund til, at jeg er, hvor jeg er i dag.
- Det er svært at være teenager, fordi man bliver så opmærksom på, hvad alle siger og tænker. Men der er ikke noget af det, der bestemmer, hvem du er som person, eller hvor succesfuld du bliver, medmindre du lader dem gøre det.
- Kast dine skuldre tilbage, tag rød læbestift på, smil og sammenlign aldrig dig selv med andre piger! Så ejer du rummet.
- Der er ikke noget interessant ved at se perfekt ud – så ryger pointen. Det tøj, du tager på, skal sige noget om dig, og hvem du er. Det er det vigtigste.
- Det er sejt at være sig selv. Det er ikke sejt at lade andre fortælle dig, hvad du skal gøre.
- Det mest attraktive ved en pige er selvsikkerhed. Du skal have det godt med dig selv, så andre også har det godt med dig. Lad være med at fokusere på de små negative detaljer, men arbejd med det, du kan lide ved dig selv.
- Min metode vil nok ikke hjælpe så mange. Men jo mere nøgen, jeg var, desto mere selvsikker blev jeg. Jeg var bare nødt til at se min frygt i øjnene, for du kan altid finde noget, du ikke er tilfreds med ved dig selv.

MestLæste