Brevkasse - Hjælp, min kusine har anoreksi!
tirsdag 20.09.2011
Skrevet af : Henriette / Foto: Colourbox
Hvad gør man, når man har på fornemmelsen, at ens kusine har en spiseforstyrrelse?
Kære Henriette
Jeg tror, min kusine har anoreksi. Hun er ikke bare mit familiemedlem, hun er også min bedste veninde. Vi har et rigtig tæt forhold, og jeg er derfor rigtig bekymret for hende! Hun spiser utrolig kontrolleret, skærer altid alt fedt fra og spiser aldrig helt op. Hun er rigtig tynd, men det er først nu, jeg har lagt mærke til, at hun er sygeligt tynd.
Jeg har tidligere forsvaret hende, fordi jeg ikke kunne se, hvor tynd hun er, men det kan jeg nu, og det gør det bare endnu sværere for mig at sige det til hende. Det, der gjorde, at jeg fik øjnene op for det, var, at mine forældres ven, som arbejder med anorektikere, spurgte om min kusine havde anoreksi. Jeg føler, jeg har et ansvar for, at der bliver gjort noget, for jeg er bange for, at det pludselig er for sent. Jeg synes egentlig, at det er hendes forældre, der har ansvaret, og jeg kan også huske, at de engang skændtes med hende om, at hun skulle spise mere, men nu gør de ikke rigtig noget. Hendes far roser hende faktisk nærmest, når hun ikke spiser sin is op, for så kan han få den.
Skal jeg tale med hende om det? Og har du nogle forslag til, hvordan jeg skal gribe det an?
Min far har talt med hendes mor om det, men hendes mor forsvarer hende bare. Jeg føler derfor ikke, at jeg kan tale med hendes forældre om det. Det er også svært at hjælpe hende i hverdagen, for vi bor ret langt fra hinanden, så vi ses højest en gang om måneden.
Læs også: Min veninde har en spiseforstyrrelse
Hilsen A.
Hej A!
Jeg kan godt se, at du står over for et seriøst problem her. At have en spiseforstyrrelse kan være meget ødelæggende både for kroppen og for psyken og for folk omkring den "syge" person, og det er utrolig svært at være pårørende til en person, der har en spiseforstyrrelse.
Jeg tror, at det bedste vil være at fjerne fokus fra hendes madproblem – hvis hun altså har det. For hvis hun har det, så er det sikkert på grund af nogle andre problemer, hun går og tumler med. Og det er dem, man skal sætte fokus på. Prøv eventuelt at spørg hende, om hun har det godt i skolen og derhjemme.
Det kan godt være, at hun ikke lige åbner op første gang, du spørger hende, men så prøv igen, næste gang I ses. Hun vil med garanti sætte pris på, at du bekymrer dig for hende, og alene dét kan faktisk være med til at løse/forhindre en
spiseforstyrrelse.
Til slut vil jeg påpege, at det ikke ene og alene er dit ansvar, at din kusine er sund og rask. Du har selvfølgelig et ansvar, men det har alle hendes andre venner og familiemedlemmer også. Man har et ansvar for hinanden, og så har hun også et ansvar for sig selv.
Gør, hvad du føler, der skal gøres – men pas på ikke at spekulere for meget over det! Alle kan have en svær periode.
Ha’ det godt A, og tak for dit brev. Håber, du kunne bruge mit svar!
Mange knus, Henriette