
Twilight-fans: New Moon er bedre!
fredag 20.11.2009
Skrevet af : Sasha Kyhnæb
Twilight eller New Moon? Robert eller Taylor? Vi Unge har spurgt tre ægte Twilight-fans, som var med til gallapremieren af New Moon, hvad de synes.
Sille (til højre på billedet):
Hvad synes du om filmen? - Jeg synes filmen er supergod, bedre end Twilight! Der er mere historie i den, derfor virker filmen også kortere, desværre. Det er der mange, der synes.
Hvem kan du bedst lide Robert eller Taylor?
- Jeg kan bedst lide Taylor, fordi han er pænest, selvom han stadig er lidt Babyface.
Hvilken film kunne du bedst lide, Twilight eller New Moon?
- Jeg kan bedst lide to'eren, da der som sagt er mere historie i den. Jeg har ikke læst bøgerne, men sådan efter min mening ud fra filmene, er New Moon bedst. Der sker lidt mere.
Mille (til venstre billedet):
Hvad synes du om filmen?
- Jeg kan godt lide filmen, fordi der er action i den. Der er flere personer med og lidt mere handling i.
Hvem kan du bedst lide Robert eller Taylor? - Jeg kan bedst lide Taylor, selvom han er babyface, fordi Edward er lidt for bleg og klam-agtig.
Hvilken film kunne du bedst lide, Twilight eller New Moon? - Jeg kan også bedst lide New Moon, da der som sagt er mere action i og handling.
Sara:
Hvad synes du om filmen? - Jeg synes filmen var god, da der var en god stemning, fordi der var så mange fans ligesom mig. Du ved gallapremiere-stemning. Den levede op til bogen efter min mening.
Hvem kan du bedst lide Robert eller Taylor? - Klart Edward! eller... det svinger lidt. Edward er mere moden og sådan tryghedssøgende, hvor Jacob er mere hyggelig og varm. Jeg ville nok ligesom Bella vælge Edward som kæreste, og Jake som bedste vennen. Jeg er helt sikkert medlem af Team Edward!!
Hvilken film kunne du bedst lide, Twilight eller New Moon? - Jeg kan bedst lide New Moon. Også i bogen sker der noget mere.