Cutting: Jeg skar i mig selv
tirsdag 01.06.2010
Skrevet af : Line Sølvhøj Jensen / Foto: Shutterstock
Signes forældre blev skilt, og det fik alvorlige konsekvenser for hendes liv.
Signe er 14 år, og da hun var ti år, blev hendes forældre skilt. Forældrenes skilsmisse gjorde, at Signe meget hurtigt blev moden, for nu var det pludselig hende, der var den ”anden voksne” derhjemme. Hun forsøgte at skåne sine mindre søskende, samtidig med at hun ville være der for sine forældre.
- I dag synes jeg slet ikke, at det var noget, en pige på ti år skulle gøre, men det tænkte jeg ikke over dengang. Jeg brugte bare en masse tid og energi på, at få det hele til at fungere, fortæller Signe.
En svær tid
Da Signe var 12 år, mødte hun en sød dreng, som hun faldt for. Han endte med at såre hende rigtig meget, og det skete flere gange.
Læs mere her:
På
bornsvilkar.dk kan du læse mere andre, der skader sig selv og få hjælp, hvordan du kommer videre, hvis du skærer i dig selv.
Læs flere historier her. - Efter det begyndte jeg at stikke af. Jeg følte mig svigtet på alle måder, og det med drengen gjorde, at det hele blev for meget. Når jeg tænker tilbage på det nu, så husker jeg det som en mørk tåge, fortæller Signe.
Signe er ikke helt sikker på, hvad der egentlig skete. Hun beskriver det som en depression, som hun skjulte rigtig godt. Der var ingen, der lagde mærke til alle de ting, der skete i hendes liv, og det gjorde hende meget frustreret og ensom, og det endte med, at hun fik angstanfald.
- Det var ligesom en hånd af sort frygt, der greb fat om mit hjerte, og jeg følte panik. Jeg begyndte at hyperventilere, og min krop rystede. Og så skete det, at jeg begyndte at cutte. Det giver en lidt ubehagelig fornemmelse at bruge ordet, fortæller Signe.
Når Signe cuttede i sig selv, så følte hun, at depressionen og angsten stoppede. Det endte med, at hun blev afhængig af den rus, hun fik, når hun skar i sig selv. Lige meget, hvor mange gode ting, der skete, så nåede de aldrig ind i hjertet på Signe. Hun gik rundt i en boble af ligegyldighed.
Signe hjalp sig selv På et tidspunkt foreslog Signes klasselære, at hun skulle starte til psykolog på grund af forældrenes skilsmisse. Signe gav det en chance, og hun endte med at fortælle sige forældre, at hun skar i sig selv, selv om det var meget svært.
Det var ved at blive sommer, og Signe var klar over, at hendes forældre ville opdage, hvis hun blev ved med at skære i sig selv. Frygten for at skuffe dem gav hende en slags styrke.
- Der var noget indeni mig, der sagde: ”Fandeme nej! Er du så svag, at du gør det her mod dig selv? Kæmp dog”, og det gjorde jeg. Jeg kan huske den dag, jeg tog alle mine barberblade, knækkede dem midt over og gik udenfor for at smide dem i skraldespanden. Det giver mig næsten tårer i øjnene, for det var stort for mig, og jeg følte mig meget stolt, forklarer Signe.
Signe har følt sig fristet til at skære i sig selv efter, men hun har været stærk og har ikke gjort det. Hun besluttede sig for, at hun ville leve i stedet for, og i det øjeblik var det som om, solen endelig ramte hende igen.
I dag er det to år siden, Signe har skåret i sig selv. Hun har en sød kæreste, gode venner og en god familie. Hun føler selv, at hun er i balance med sig selv, men arrene forsvinder hverken fra hendes krop eller hendes sjæl.
- Når folk spørger, hvor arrende kommer fra, så ved jeg ikke, hvad jeg skal svare. Det gør mig trist at se på dem. Jeg kan stadig mærke smerten, når jeg tænker på det. Ikke den fysiske, men den psykiske smerte. På en måde giver det mig også en vis stolthed, fordi jeg tænker på, at jeg var stærk nok til at overvinde det.
Signe hedder ikke Signe i virkeligheden, og billedet er heller ikke af hende.