Hej Henriette
Jeg er en pige på 13 år. Jeg bor sammen med min mor, far, tvillingebror og lillebror. For omkring tre år siden fandt jeg ud af, at min far er alkoholiker.

Han blev taget for spirituskørsel, og jeg har aldrig snakket med mine forældre om det. Jeg har en mistanke om, at han drikker i smug i vores kælder. For otte måneder siden, på vej hjem fra min mormor og morfar juleaften, sagde min tvillingebror, at vi ikke måtte se min oldefar mere. Jeg fattede det ikke rigtigt, for det virkede helt uvirkeligt for mig. Jeg forstod det først efter to måneder, at jeg ikke måtte se ham mere.

Jeg er ikke klar over, hvorfor jeg ikke må det, men jeg sidder og græder og græder inde på mit værelse. Jeg tør ikke snakke med mine forældre om det, for jeg er bange for, at de vil blive sure og sådan.

En ting til: Da jeg blev døbt, gav min oldefar mig og min tvillingebror et guldkors. Min bror har pakket sit langt væk, mens jeg har mit omkring halsen hver dag. Jeg ved stadig ikke, hvad årsagen er?
Knus en fortvivlet

Læs også: Brevkasse: Min far er ligeglad med mig

Kære fortvivlede
Det gør mig rigtig ondt at høre, at du er så ked af det!

Det lyder generelt som om, I ikke snakker særlig meget sammen i jeres familie. Det er en skam, for så kan man komme til at danne sig en masse billeder og tanker omkring, hvad det er, der foregår, som måske ikke passer.

Jeg vil foreslå, at du tager en snak med en anden voksen, som du måske snakker godt med. Eller taler med din lærer. Man kan også ringe til sin læge og snakke med hende/ham. Også selv om man ikke er blevet 18 år. Lægen har tavshedspligt, så du kan fortælle lægen alle de tanker, du går med, uden de kommer videre til nogen andre. Heller ikke dine forældre, hvis I har samme læge.

Jeg synes helt klart også, du skal tale med dine forældre, selv om det er svært at tage hul på. De ved måske ikke, at du går og er ked af det. Det skal de vide, ellers ændrer tingene sig ikke. Desværre.
 
Jeg håber, at du tager snakken med dine forældre, du kan eventuelt snakke med dem sammen med din tvillingebror, så I kan bakke hinanden op. Måske er det nødvendigt at tale med dem flere gange. Men jeg er sikker på, at det kun vil gavne dig og dine søskende, hvis I alle sammen talte om det!

Jeg ønsker det bedste for dig!
Store knus fra
Henriette