
Brevkasse - Hjælp, jeg rødmer!
onsdag 28.09.2011
Skrevet af : Henriette / Foto: Shutterstock
Hvad kan man gøre, når man hele tiden rødmer? Få svar her i brevkassen!
Hej Henriette
Jeg har et problem, som jeg håber, du kan hjælpe mig med.
Jeg er ret genert - så meget, at jeg føler, det går ud over min skole og min chance for at få en kæreste. Jeg bliver altid rød i hovedet, når jeg skal sige noget i skolen eller snakke med nogen, jeg ikke kender, og jeg vil så gerne af med det. Har du nogle råd til, hvad jeg kan gøre? Jeg er bange for, at jeg aldrig får en kæreste, når jeg har det sådan!
Knus Thilde
Læs også: Sådan starter du en samtale
Hej Thilde
Jeg kender godt til dit problem. Faktisk har jeg selv været lige så genert, og kan stadig blive ildrød i hovedet, hvis jeg siger eller gør noget pinligt. Det bedste, du kan gøre, er at lære at acceptere, at det er sådan, du reagerer. Næste gang du bliver helt vild genert eller rød i hovedet, så prøv at acceptere følelsen. Grin måske selv lidt af det. Hvis man prøver at undertrykke følelsen og tænker ”nej nej nej, jeg er total rød i hovedet”, så bliver det bare værre. Så prøv at acceptere, at det er sådan, du reagerer – så vil det forhåbentlig blive lidt lettere at håndtere, som årene går. Man skal jo heller ikke glemme, at nogen faktisk synes, at det er charmerende ;)
Tag det helt roligt. Du skal nok finde en kæreste, der synes, at du er sød, præcis som du er!
Mange Knus, Henriette
Læs også: Brevkasse: Jeg er nervøs og genert