Kendte

Koncerter vi glæder os til i 2014

Af Oliver Kokholm Ungermann 3. februar 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nogle af de største stjerner giver koncert i Danmark i 2014, og vi er så spændte. Læs med her og se, hvilke koncerter vi glæder os mest til – det bliver vildt!

Hvis du ikke allerede er begyndt at spare op, er det ved at være på tide, du gør det. Nogle af de største sangstjerner kommer nemlig til Danmark her i 2014, og du har derfor muligheden for at få en helt unik oplevelse til en af de fede koncerter! Nogle af dem er allerede udsolgt, mens du stadig kan nå at få billet til andre. Vi glæder os så meget!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Justin Timberlake - 6. maj i Parken

Superhotte Justin Timberlake tager verden rundt med sin "The 20/20 Experience World Tour", og heldigvis kommer han forbi Parken i København på vejen. Der er lagt op til det helt store show, og vi er sikre på, at Justin ikke skuffer de mange fans, der både glæder sig til at se ham og høre ham!

Miley Cyrus - 4. juni Forum

Yes! Superseje Miley Cyrus giver koncert i Forum i København, og det kan kun blive fantastisk! Miley udgav i 2013 albummet "Bangerz", som der helt sikkert vil blive mulighed for at høre live, hvis man kigger forbi den her koncert. Men skynd dig, for billetterne bliver revet væk, og det kan vi egentlig godt forstå!

Læs også: Miley Cyrus kommer til Danmark i 2014

One Direction - 16. og 17. juni i Parken

Så bliver det vist heller ikke meget større. One Direction giver heldigvis ikke kun én, men hele to koncerter i Parken, når de kigger forbi Danmark til sommer. Der er lagt op til den helt store samling af fantastiske directioners, der får en unik mulighed for at se de lækre stjerner helt tæt på. Niall, Zayn, Liam, Harry og Louis - vi glæder os til at se jer!

Læs også: One Direction bliver sammen til 2016

John Mayer - 17. juni i Tivoli og 18. juni Kongens Have, Odense

Den hotte sangskriver og guitarist, John Mayer, giver også to koncerter i Danmark til sommer. Desværre er den første koncert samtidigt med One Directions koncert i Parken, men hvis man gerne vil opleve begge dele, giver han heldigvis også koncert d. 18. juni i Kongens Have i Odense. Med hans søde stemme og albummet "Paradise Valley", er han klar til at tage Danmark med storm.

Lady Gaga - 27. september i Jyske Bank Boxen

Hvis du er fra Jylland, og synes, det er lidt snyd, at Sjælland løber med de fleste af koncerterne, kan du ånde lettet op. Lady Gaga, der senest spillede i Danmark i 2012 i Parken, kigger nemlig forbi Jyske Bank Boxen i Herning d. 27. september og giver en forhåbentlig fantastisk koncert. Billetsalget er slet ikke startet endnu, så slå hul på sparegrisen og vær klar ved computeren d. 17. februar klokken 10, hvis du vil have de bedste pladser.

Hvilken koncert glæder I jer mest til i 2014?

MestLæste