
Masser af musik fra Eclipse
mandag 07.06.2010
Skrevet af : Sisse Andersen
Mens vi venter på den tredje Twilight-film, kan du nyde soundtracket til Eclipse.
Nå, hvad synes du? Det er altid svært at anmelde filmsoundtrack, men det her giver virkelig den perfekte Twilight-stemning.
Hvordan det? Det er fyldt med alternativ rock og melankolsk musik, som faktisk fik mig til at forestille mig Bella og Edward lyslevende foran mig. Det er ikke en plade, du bliver i godt humør af, men den er til gengæld god til at lytte til, hvis du er i det mørke hjørne og har brug for at dyrke tristheden lidt.
Hvis jeg bare skal downloade et nummer? Jeg synes ikke, Muses førstesingle er noget særligt, men til gengæld var jeg vild med nummeret Heavy in Your Arms med Florence + The Machine og Eclipse fra Metric.
Vind: Mød Taylor Lautner og Kristen Stewart. Husk også at du kan komme til forpremiere på ”Eclipse” med Vi Unge!
Albummet udkommer mandag den 7. juni.