Krop & Sind

Derfor skal du ikke date en fra din klasse

Af Oliver Kokholm Ungermann 13. juni 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Overvejer du at finde sammen med en fra din klasse? Så skal du måske liiige tænke over det en ekstra gang. Læs her, hvorfor!

Sommerferien er lige om hjørnet, og måske lurer der også en romantisk sommerflirt med en sød dreng. Men inden du slår dig løs til en sommer-klassefest og forelsker dig i ham den hotte fra klassen, skal du måske lige tænke det igennem en ekstra gang. Der er nemlig ret mange ulemper ved det!

Læs også: Drengepanel: Hvilke egenskaber skal en kæreste have?

Klik dig videre i galleriet og se, hvorfor du ikke skal date en fra din klasse!

Derforskalduikkedateenfradinklasse

I kan ikke skjule det for jeres klassekammerater, hvis I er uvenner og har haft et skænderi. På den måde mister I lidt af jeres privatliv, da alle andre på en måde bliver involveret i, hvordan I har det sammen og kan følge med i jeres forhold. Det kan være lidt ubehageligt.
Det er rart at se sin kæreste tit, men det kan også blive for meget! Hvis I ses hver eneste dag i skolen, får I aldrig rigtig en pause fra hinanden, og det er også vigtigt at have lidt luft i et forhold. Desuden når I aldrig at savne hinanden særligt meget, og selvom savn kan være hårdt, er det også en vigtig følelse, fordi den minder dig om din kærlighed til ham.
Der kan hurtigt opstå tvivl imellem jer om, hvordan I skal opføre jer i skolen. Den eneste af jer vil måske gerne være sammen hele tiden, sidde ved siden af hinanden og kysse og kramme i frikvarterene, mens den anden hellere vil holde lidt afstand i skolen. Det kan gøre jer begge kede af det.
Hvem gider gå i klasse med sin ekskæreste? Hvis jeres forhold ikke slutter på en god måde, bliver det hurtigt virkelig anstrengende, når du skal se ham hver eneste dag. Det er ikke sjovt at skulle forholde sig til de dårlige minder hele tiden, og det kan du blive nødt til, hvis I slår op. Der kan komme følelser i klemme, og de vil blive udstillet foran dine venner og veninder, og det er aldrig sjovt.
Hvis du er helt opslugt af ham den søde i klassen, kan det være svært at koncentrere sig om det faglige i timerne. Og det samme kan ske, hvis I skændes i skolen og går til time i dårligt humør, og du kun tænker over jeres dumme skænderi imens.
Der er en helt klar risiko for, at I bliver lidt kærestekedelige, fordi I er så glade for hinanden. Det kan betyde, at du ikke får lige så god tid til dine veninder, som du plejer, og det bliver de måske lidt kede af. Det kan medføre, at I glider lidt fra hinanden, hvis ikke I kan sætte jeres forhold til side, når I er skole.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

MestLæste