mode

Guide til at shoppe på udenlandske sider

Af Thomas Flindt 11. juni 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad skal du huske og være opmærksom på, når du shopper på udenlandske sider? Få tips og tricks her!

Hvis du ikke passer på, når du shopper på udenlandske sider, kan du hurtigt komme galt af sted. Det er nemlig ikke uden risiko at shoppe på udenlandske sider, men er du opmærksom, kan du shoppe mange superfine ting på udenlandske sider, og det er ret nemt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Her er et par tips og tricks til en sikker internetshopping på udenlandske sider:

Kan det betale sig?
Det er det først spørgsmål, du skal stille dig selv. Hvor meget vil du gerne have den eller de varer, som du skal til at købe? Kan du ikke finde noget lignende i en dansk butik? Det kan nemlig være dyrere at shoppe på udenlandske sider, så tjek, om du kan finde varerne herhjemme først.

Tjek også: Leelas favoritter i juni

Fragt
Tjek altid, hvor meget det koster at få tilsendt din pakke. Priserne i Europa ligger ofte omkring 50 kroner, mens shoppingsider uden for Europa hurtigt kan tage 100 kroner for at sende din pakke. Det er også, selv om shoppingsiderne reklamerer med gratis fragt - de glemmer bare lige at skrive, at det kun er til købere fra samme land.

Der findes dog shoppingsider, hvor fragten er gratis, hvis du køber over et bestemt beløb, eller hvis du er villig til at vente et par ekstra dage på din pakke.

Shop, shopping, guide, online, veninder

Øv, det passer ikke!
Når man shopper på udenlandske tøjsider, bliver man ofte nødt til at tage en chance med størrelsen. For med mindre man har prøvet varen i en dansk butik, så ved man ikke helt præcis, hvordan tøjet sidder. Det er derfor rigtig øv at få en vare hjem, som slet ikke passer, for så kommer vi til den kedelige del af onlineshopping: Returvarer.

Kan du bruge: Billige sandaler til sommer

Returvarer
Har du fået en forkert størrelse? Er varen i dårligere stand, end du troede? Eller har du af en eller anden grund lyst til at sende varen retur? Så skal DU betale fragten, og det kan hurtigt blive dyrt. Udenlandske shoppingsider betaler nemlig ikke fragten på returvarer, og derfor bliver din pakke hurtigt dyr, når du skal betale det dobbelte i fragt.

Told og moms
Pas på told- og momsfælden, når du køber varer fra shoppingsider uden for Europa. Shopper du for et beløb mellem 80 og 1.150 kroner, kan du blive tvunget til at betale moms, som er 25 procent af din pakkes værdi plus fragt, før du får din pakke udleveret. Shopper du for mere end 1.150 kroner, skal du også betale told, som varierer efter, hvilke varer du har købt. Det bliver hurtigt et stort regnestykke, der kan komme til at koste dig dyrt - pas derfor på med at shoppe på sider uden for Europa.

Se også: 2013's sødeste sommerkjoler

Er du først opmærksom på alle ovenstående punkter, så er der gode chancer for, at du får en god oplevelse ved at shoppe på udenlandske sider. Her er et par tips:

Store udenlandske webshops
Asos, Topshop, River Island og Bershka er store brands, der har et stort udvalg og billige varer. Yay!

Shop, shopping, guide, online, veninder

Shop med veninden
Har du planer om at købe noget på et udenlandsk shoppingside, så hør dine veninder, om de ikke også står og mangler festkjolen til afslutningsfesten eller bikinien til sommerferien. På den måde kan I dele fragten, så det bliver lidt billigere.

Studierabat
Mange udenlandske shoppingsider giver ofte studierabat på op til 20 procent til unge, og det er selv om, man kun går i folkeskole. Bonus!

Læs også: DIY - Lav din egen denimvest

Rabatkoder
Mange hjemmesider, som rabatkoder.com, lægger gratis rabatkoder op fra forskellige shoppingsider. Googler du "rabatkoder", kommer der vildt mange sites op, som du kan finde vilde tilbud på. Det er helt sikkert tiden værd at jagte gode tilbud.

Kender I nogle gode udenlandske shoppingsider?

MestLæste