vi unges blog

Fredagsblog: Redaktionens venindejul

Af Luise Gregersen 28. november 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Yay, det er snart jul! Se redaktionens juleminder med deres veninder her!

Lige om lidt skriver vi december, og det har fået Vi Unge-redaktionen i julestemning! Men julen handler altså ikke kun om gaver og familietid. Der skal nemlig også være plads til dine søde veninder i julen!

Læs også: Få en meganice vinter med Vi Unge Teenlife

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Derfor kan du i det nye Vi Unge, der er på gaden nu, læse om, hvordan du får gang i nogle vildt hyggelige juletraditioner med dine veninder. Du får simpelthen de bedste tips til, hvordan du skaber nogle juleminder med dine veninder, som du aldrig vil glemme!

Læs også: Få den bedste jul med det nye Vi Unge

Det har fået os til at tænke på vores egne juleminder med vores søde veninder. Læs med og bliv inspireret til din egen venindejul. Glædelig snart-december!

Fredagsblog:Redaktionensvenindejul

Min søster er en af mine bedste veninder, og vi har selvfølgelig megamange juleminder sammen! Det lyder måske lidt skørt, men vores bedste juleminde er faktisk, da vi holdt jul helt alene – bare os to! Vores søde forældre tog på skiferie henover julen, hvor vi altså valgte at blive hjemme. Det resulterede selvfølgelig i, at vores mor overøste os med gaver, fordi hun havde så dårlig samvittighed. Vi hyggede os og væltede rundt i gaver. På billedet er jeg ved at pakke morgengaver ud – det var endnu vildere om aftenen! Win!
Hvert år holder jeg julefrokost med mine veninder og venner, hvor vi har en virkelig sjov hadegave med i pakkeleg. Det er det grimmeste julehjerte af porcelæn, og det handler bare om IKKE at få pakken med julehjertet i. Sidste år blev det tabt og limet sammen igen, så i år er det faktisk endnu grimmere, end det plejer at være. Men det er altid sjovt at prøve at gætte, hvilken pakke der indeholder julehjertet og forsøge at huske, hvem der fik det sidste år, og så vi prøver altid at finde på kreative måder at pakke det ind, så man ikke kan gætte det.
Til jul sender min gode veninde og jeg altid julekort til hinanden, og det er bare noget af det bedste både at skrive og modtage. Det er nemlig så hyggeligt at sætte sig ned og tænke tilbage på alle de gode venindestunder, man har haft sammen i løbet af året og ønske hinanden en glædelig jul. Måske jeg vil sende nogle flere kort i år…
Min bedste veninde og jeg fejrede altid lillejuleaften sammen, da vi var yngre. Vi havde et lille plasticjuletræ, som vi gik rundt om, og vi spiste flæskesteg og marcipangrise til den store guldmedalje! Og så gav vi hinanden hjemmelavede julegaver. Desværre for min veninde var hun meget mere kreativ end mig, så hun fik nogen ret fesne gaver. Undskyld, søde veninde!
Min bedste veninde og jeg har vores ”veninde-jubilæum” i december. I år er det 13 år siden, vi mødte hinanden. Det bliver altid fejret med en lille date af en art, hvor vi er i bio eller ude at spise. Jeg glæder mig til at se, hvad vi skal i år!
Sidste år var min veninde med til juleaften hjemme hos mig. Det var så hyggeligt og en dejlig forandring at have hende med i forhold til kun at være sammen med familien, som jeg plejer. Jeg kan godt lide tanken om, at man skal være sammen med dem, man allermest har lyst til, når det er jul, for det er jo trods alt hjerternes fest.
Min veninde og jeg lavede engang en 'besked-julekalender' til hinanden. Vi skrev 24 små breve – et til hver dag i december – og pakkede dem fint ind. Det var så hyggeligt og personligt med en sød hilsen hver dag – og meget billigere end at lave en pakkekalender.
Min bedste veninde er min søde kæreste, og vi har en skøn tradition med at pakke vores gaver til hinanden op om morgenen. Vi holder nemlig ikke juleaften sammen. Det er skønt både at få gaver, når man står op, og sammen med familien om aftenen – så skal jeg nemlig ikke gå og vente hele dagen, før jeg får noget lækkert! Og så er det bare lidt sjovere at give en gave, når man får lov til at se personens reaktion, synes jeg.

MestLæste