I lang tid havde Camilla haft det dårligt, og hun kunne ikke følge med i skolen, fordi hun ikke havde noget energi og var meget træt. En dag mistede hun synet og følelsen i benene, og så blev hun med det samme indlagt. Lægerne opdagede, at Camillas blodtryk var tårnhøjt, og at hendes nyretal var otte gange højere, end de skulle være.

Fra at have været en helt almindelig 14-årig pige, der gik i ottende klasse, blev Camilla fra den ene dag til den anden til nyrepatient. Camilla endte med at være indlagt i 14 dage. I løbet af det første døgn fik hun taget en masse forskellige prøver, der skulle vise, hvad hun fejlede. Det eneste, Camilla husker, er, at hun var dødtræt, men at hun ikke fik lov til at sove.

- Jeg forstod slet ikke, hvad der foregik, og jeg kan huske, at der hele tiden var en masse mennesker omkring mig, fortæller Camilla, der fik dialyse hele natten, så hendes blod kunne renses for affaldsstoffer.

Dialysen foregår ved, at alt blodet løber ind i en maskine, hvor det bliver renset for affaldsstoffer, og derefter kommer det tilbage i kroppen. Dialysen gør altså det arbejde, som nyrerne ellers plejer at gøre. Men Camillas nyrer var helt ødelagt, og det var derfor, hun havde haft det så skidt, og også derfor hun havde mistet synes - som hun heldigvis fik igen.

Teenagelivet på stand-by
Det viste sig, at Camilla skulle have renset sit blod tre gange hver uge – og det tog fire timer hver gang. Hun skulle også tage en masse piller, og der var en masse ting, hun ikke måtte spise og drikke. Camilla kom også bagud i skolen, for hun skulle vænne sig til det nye liv som nyrepatient. Dialysen gør hende for eksempel meget træt, og der var flere ting Camilla ikke længere kunne overkomme, fortæller hun.

- Jeg brugte meget tid på at tage til og fra dialysen, og bagefter kan man godt være meget træt og uoplagt, fortæller Camilla, der er rigtig glad for, at lægerne har fundet ud af, hvad der var galt med hende.

Fik fars ene nyre
Efter et halvt år i dialyse skete der noget rigtigt godt for Camilla. Hendes far gav hende nemlig sin ene nyre. Man kan godt leve med en enkelt nyre, og da Camillas far havde samme væv og blodtype som hende, kunne lægerne lave en organtransplantation.

Operationen gik rigtigt godt for både Camilla og hendes far, og den nye nyre fungerer, som den skal. Den renser blodet på samme måde, som dialysen gjorde, mens Camilla var syg, men hun er ikke længere træt på samme måde, som da hun var i dialyse. Camilla er også lykkelig over ikke længere at skulle bruge tid på at tage på hospitalet tre gange om ugen for at gå i dialyse. Hun skal stadig tage en del medicin, men ellers lever hun igen som en normal teenager.

Camillas fremtidsplaner er, at hun skal i 10. klasse efter folkeskolen, og ellers vil hun bare passe på sin nye nyre, leve livet og ikke alt for meget på sygdom.