chokolademousse opskrift
Mad & opskrifter

Chokolademousse opskrift - verdens bedste!

Af Oliver Kokholm Ungermann 2. september 2014
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Chokolademousse smager vildt godt, og så er det faktisk rigtig nemt at lave! Få en lækker chokolademousse opskrift her.

Har du lyst til at forkæle dig selv, dine veninder eller din familie? Så er denne lækre chokolademousse opskrift altid et sikkert valg! Chokolademousse er ikke noget, man får så tit, men til gengæld kan man ikke få nok, når man først er gået i gang. Chokolademousse kan varieres på mange forskellige måder, og du kan lave det med både hvid, lys og mørkchokolade. Fælles for nærmest alle chokolademousse opskrifter er, at de er nemme at lave og kun kræver meget få ingredienser. Så hvis du har chokolade, fløde, sukker og æg i køkkenet, kan du gå i gang allerede nu!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Psst... Har du mælkeallergi eller glutenallergi? Så scroll ned i bunden af artiklen, og se en lækker opskrift på dessert, som du kan tåle.

Læs også: Ikke til chokolademousse? Prøv vores opskrift på de allerbedste brownies

Chokolademousse opskrift: Det skal du bruge

Til 4 personer

  • 100 g. mørk chokolade (med en kakaoprocent på mellem 40% og 50%)
  • 2,5 dl piskefløde
  • 3 spsk. sukker
  • 3 pasteuriserede æggeblommer

Chokolademousse opskrift: Sådan gør du

  • Vend æggeblommer og sukker sammen, og pisk blommerne hvide.
  • Smelt chokoladen, og pisk den i ægge- og sukkermassen.
  • Pisk fløden let og blød, og vend den forsigtigt i det hele.
  • Hæld din chokolademousse op i fire fine glas, og stil dem i køleskabet minimum et par timer, før de skal spises.

Tip: Du kan sagtens lave din chokolademousse dagen før, den skal serveres. Så har den nemlig bare endnu mere tid til at stå og blive fast i køleskabet.

Læs også: Den ultimative opskrift: Verdens lækreste Oreo-kage

Tip: Du kan pynte din chokolademousse med lidt flødeskum på toppen og et par bær som for eksempel hindbær, jordbær eller blåbær. Du kan også hakke lidt groft chokolade til at pynte på toppen. Server chokolademousserne på en fin bakke med små skeer til. Mums!

Chokolademousse er også oplagt til en fest - for eksempel som en nytårsdessert, du kan servere for din familie eller dine veninder. I videoen her kan du se, hvordan du laver en lidt mere avanceret og festlig chokolademousse med en knasende og lækker crumble ovenpå:

Psst... Har du mælkeallergi eller glutenallergi? Så kan det nogle gange være svært at finde en opskrift på en dessert, du kan spise. Heldigvis har vi fundet nogle lækre dessertopskrifter til allergikere. Prøv en af DE HER lækre dessertopskrifter.

Er du ikke lækkersulten endnu? Så bliver du det nu, for i galleriet kan du se nogle Instagram-profiler, der får vores mundvand til at løbe:

Instagramsvisavlerover

MestLæste