
Inviter veninderne på minipizzaer
tirsdag 29.12.2009
Skrevet af : Redaktionen / Foto: Getty
Her får du opskriften på nogle lækre minipizzaer, så du kan invitere veninderne på middag.
Du skal bruge: Dej:
15 gram gær
2 spsk varmt vand
4 dl hvedemel
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
2 spsk mælk
Fyld: Tomatsauce:
1 dåse flåede tomater
1 fed hvidløg
Basilikum
Sukker og salt
Ekstra: Revet ost
Skinke, kylling, pepperoni eller hvad du bedst kan lide.
Sådan gør du: • Rør gæren ud i det håndvarme vand. Hæld mel og salt ned i en skål, og tilsæt gær, olie og mælk. Ælt dejen med hænderne, til den er blød og smidig. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse på et lunt sted.
• Mens dejen hæver, laves pizzasaucen. Hæld en dåse flåede tomater i en skål, og tilsæt hvidløg, lidt basilikum, sukker og salt, og smag til.
• Rul dejen ud med en kagerulle. Vil du have små pizzaer, så kan du bruge kageforme eller et glas til at stykke dem ud med.
• Kom først fyld på, EFTER du har lagt dejen på bagepladen!
• Først pizzasauce, så revet ost og til sidst det fyld, som du gerne vil have på din pizza.
• Bag minipizzaerne i en varm ovn på 220 grader i cirka 10 minutter.
Nu har du de lækreste pizzaer til din venindeaften!
Prøv også:
Opskrift på pandekager.
Lækker Vi Unge-drik.
Wraps med æg og skinke.