
Fastelavnsboller med nougat og marcipan
fredag 17.02.2012
Skrevet af : Line Sølvhøj Jensen
Her får du opskriften på nogle lækre fastelavnsboller med nougat og marcipan.
Overrask din klasse, familie eller veninder med nogle toplækre fastelavnsboller. Du får opskriften lige her!
Det skal du bruge til 12 stk.: 2 dl mælk
25 g gær
3 æg
1 spsk. sukker
2 tsk. salt
1 spsk. honning
125 g smør
Ca. 500 g hvedemel
75 g Odense Blød Nougat
100 g Odense Færdig Kransekagemasse
Pynt: Et sammenpisket æg til pensling og eventuelt mørk chokolade
Sådan gør du:
1. Rør gæren ud i lun mælk, og rør æggene i et ad gangen med en elpisker. Tilsæt sukker, salt, honning, smør og halvdelen af melet og rør det godt sammen. Drys resten af melet i lidt ad gangen, mens du rører, og lad dejen hvile en time.
2. Fordel dejen med skeer i smurte muffinforme. Lav en god fordybning i hver med fingeren og fyld den med nougat og kransekagemasse.
3. Fold dejen hen over og vend bollen i formen så lukningen vender nedad.
4. Lad dem hæve lunt i 45 minutter og pensl dem med æg.
5. Bag dem i 20-25 minutter ved 180 grader.
6. Lad dem køle af på en rist og pynt dem med glasur eller smeltet chokolade.
Flere lækre opskrifter:
Bag muffins-hjerter til Valentines Dag.
Ispinde med chokolade og kokos.
Er du til lakrids og chokolade?